90'ernes black metal lever stadig. Det viste Sadokrista og Stormkeep onsdag på Stengade, hvor Sadokrista stod for den rådne old school-black og Stormkeep for keyboardsvulstigheden.
’Ashen’ er en imponerende ubehagelig plade – en modbydelig mastodont skabt af en unik lyd og ond, nordisk kulde.
I ly af sommeren udkom Ascendencys seje nye udgivelse, der fletter mørke og melodi fornemt sammen på en måde, så pendulet snart peger mere mod black end mod dødsmetal.
Aarhusianske Tongues taler med smukt kløvet genretunge på yderst habil opfølger til fuldlængdedebuten ‘Hreilia’ fra 2017.
The Anchoret debuterer med en skive, hvor inspirationer fra proggens mangeårige skattekammer fusioneres i en farverig cocktail, der vinder stærkt ved genhør.
The Arcane Order er tilbage efter otte års dvale med et stjernespækket hold musikere, der har begået en aldeles vellydende og velspillet plade.
Bliver det tungere? Måske. Men belgiske Gateway har netop udsendt et af sommerens mest gruopvækkende lydspor. Tager du med, er det på eget ansvar.
John McEntee og hans rekrutter løftede fanen for den brutale dødsmetal til den mest potente Incantation-koncert, vi har oplevet i årevis.
Avenged Sevenfold har givet os en plade omgivet af mystik. En velorkestreret og spændende udgivelse, der dog henvender sig til en meget lille skare.
Craven Idol var hurtige som en hvirvelvind og lige så svære at modstå, da de delte læsterlige black/thrashtæsk ud til sagesløse publikummer lørdag eftermiddag.
Gravrøverrockerne fra Hexenbrett havde masser af kirkegårdsstemning og fængende drive, da de spillede op til heksedans lørdag aften på Metal Magic.
Satan er oldschool NWOBHM med speedy tendenser. Satan slog aldrig for alvor igennem. Så Satan passer perfekt til Metal Magic Festival.
Girlschool var også på Metal Magic-festivalen for 8 år siden. Var det så virkelig en god idé at booke bandet igen?
Mite losser os i fjæset på deres debut. Det er overraskende aggressivt. Og rart.
Anmelderen havde en god første date med Siamese og måtte endnu engang erkende, at med fordomme kommer man ikke ret langt.
Deaf Club brugte Gloria til det, scenen er bedst til: Cirkelspark og rå punk. Desværre fik de ikke så meget tid, som vi kunne have ønsket os.
Fredag på Roskilde Festival var hyggelig og rar. Heldigvis havde Code Orange ingen intentioner om at bibeholde den stemning.
Platform dannede rammen om en koncert, som både indfriede forventningerne, men også overaskede med et poetisk pausekomma.
Orange Scene dannede rammen om en næsten perfekt udført pop-performance,
som både blottede musklerne og den maskuline følsomhed.
Kække Nakkeknaekker nakkede os som kakkelakker og knækkede vores fucking nakker.