Strychnos springer ikke over, hvor gærdet er lavest: På 'Armageddon Patronage' udvider de paletten og stræber efter storhedens tinder.
De bundlevende fisk i Demersal udvider på forbilledlig vis deres undersøiske rige. Og de vil hellere dø end slås, men man kan stadig slå sig på musikken.
Danmark fik royalt besøg, da dronningen af stonerrock holdt hof for sine fuzzhungrende undersåtter.
Knocked Loose prøver musikalske grænser af og har nedskaleret størrelsen af knojernene. Det lyder ikke hensigtsmæssigt, men det er det.
Sick of It All havde target Violent Way med under armen, og sammen med Smertegrænsens Toldere dannede de rammen om en aften med tre forskellige, genretrofaste smagsvarianter af punkrock.
Kristiansands hypermelodiske progekvilibrister fra In Vain er tilbage med deres første album i seks år, med nye, symfoniske takter oveni hatten.
Faren er altid på lur her på det fjerde album fra NYC's støjende sofatøjter, med både ubehagen og effekten på et blødende maksimum.
Darkthrone producerer nogle af deres mest øjeblikkeligt fængende øjeblikke på deres 21. studiealbum.
Patriarchy delte vandene på redaktionen, og det er et band, der kræver, at man køber præmissen.
Khanate mestrede suspence til en grad, hvor vi hang hjælpeløst sprællende og gispede efter vejret, mens sjælen langsom gik i krampe til lugten af råddenskab.
Den årligt tilbagevendende todages-tatoverings-convention Blackwork begaver os, ud over kunstfærdigt blæk, med gratis musik – og denne aften var god.
Scaler brød ud af en noget stenet og sløv opstart på festivalen, og lagde endnu en solid trædesten i retning af det, som Roadburn Festival bevæger sig hen imod: det elektroniske univers.
Datoen markerer ikke blot udgivelsen af Couch Sluts tredje album, som vi skal høre fremført i dag – men også en vis højtid, der tydeligvis sætter sit præg på koncerten.
Takh hypnotiserede os ind i deres doomede spindelvæv af dystopi og drømme, i sand Roadburn-ånd på tredjedagen.
Replicant formår med groove og fede detaljer at gøre det let og lækkert at høre noget teknisk og til tider dissonant dødsmetal.
Det er et punket og gotisk rave i en fabrikshal med en stor, kold og trist rumklang, og halvdelen af gæsterne er vampyrer. Og du ser det hele på et vhs-bånd, som er besat af dæmoner.
Thy Catafalque foldede deres fulde avantgarde-palet ud på det første danske visit med nedpluk rundt i hele kataloget - og Stengade slugte ungarernes særegne univers råt.
Offernat, der nu er en duo, hæver ambitionsniveauet på en omfattende og forjættende plade, der, titlen til trods, bestemt ikke føles gold.
Devil Master spillede sejt, lød sejt og så seje ud, mens Dödsrit havde sans for melodierne på en fin torsdag aften på Nørrebro.
Nu-metal-bandet, de fleste nok havde placeret i fortiden, er tilbage med en plade, der eleverer både band og genre ind i nutiden.