Vi starter året, med at se tilbage. Offermose er blevet ekskaveret, og befinder sig nu placeret i en særlig montre, som kronjuvelen i samlingen over ting, jeg ikke vidste, jeg var gået glip af.

Posthumt udgivne albums er ikke altid en god idé. Dette er undtagelsen.

Bands’ sejhed kan blive vurderet på mange ting. Oftest er det på temaer, attitude, eller evner til at lave riffs. Dying Hydras sejhed ligger i deres kæmpestore holistiske og tredimensionelle vellyd. 

Med smil over hele femøren, piskede Orange Goblin en buldrende, bragende, bøvsende og ikke mindst kærlig stemning op i Beta.

Det var et knusende musikalsk brag, da LLNN fejrede deres monumentale 'Unmaker' og svøbte Pumpehuset i undergangsstemning, buldrende tyngde og intet mindre end rendyrket lykke.

"Den svære toer", siger nogle. "Nemt", siger Green Lung, og demonstrerer overlegenhed på alle parametre i så høj udstrækning, at det er svært at forestille sig Djævelen ikke skulle være på deres side.

Fra lyden af containerskibe til destilleret tomhed. Kowloon Walled City er musikalsk benzodiazepin og virkningen er så stor som altid.

Hvordan følger man op på en ti år gammel nyklassiker? Ved at lave en ny nyklassiker.

Hexenbrett trækker tydeligt på førstebølgeblack, men de er ikke et retroband eller et kitschband. De er bare et sejt band.

Som det lakonisk fortaltes Horatio, at Rosenkrands og Gyldenstjerne er døde, ligeledes må vi sande, at Agalloch og Bathory ikke er her, og de har efterladt sig et hul i den folk-inspirerede black metal som ikke hundrede trolde- og vikingetyper kan fylde. Men Waldgeflüster kan.

Kellermensch gentog succesen fra november og sendte publikum i en emotionel ekstase, da de påny beviste, at de er et af Danmarks bedste rockbands.

LLNN er støj. LLNN’s nye album er knusende støj. Det er en massiv lytteoplevelse, der tager dig med ind i en mørk fremtid, hvor et menneske er mindre værd end en håndfuld støv.

Man bliver aldrig for gammel til at sætte pris på et stort fedt anthem. Men det kan være svært at overbevise sine snobbede kammerater. Turnstile lader dig slå dem i deres eget spil ved at lave en plade, der er lige så catchy, som den er eksperimenterende.

Det er muligt, at Between The Buried And Me i dag maler i andre farve-nuancer, men det ændrer ikke ved, at bandets lillebror-projekt er fuldt på højde og endda bedre end sammenligningsgrundlaget.

På 'Forked Tongues' forener Craven Idol det monumentale og episke med black/thrashende hærg, arrigskab og vildskab. Resultat? Et af året bedste album.

Fredagen i Pumpehuset bød på en diabolsk og ugudelig glædes- og rædselsfest, der sent vil blive glemt. 

King Woman er tilbage og det i stor stil. Doom, shoegaze og alskens andre elementer blandes på deres hidtil bedste plade.

Turnstile hviler fuldkommen overlegent i den niche, de har gravet ud for sig selv et sted mellem 90’er-hardcore, 10’er-r&b og soldrukken teenpop.

Svenske 10,000 Years åbner for et nyt kapitel i den univers- og nu også tidsomspændende stonersaga om rumfartøjet “Albatrossen”.

Har Darkthrone nogensinde lavet et dårligt album? Nej. Betyder det så, at deres nyeste udspil er godt? Ja, selvfølgelig!