Kristiansands hypermelodiske progekvilibrister fra In Vain er tilbage med deres første album i seks år, med nye, symfoniske takter oveni hatten.
'Visions of Trismegistos' er fortættet, kompleks og mørk thrash i et hæsblæsende tempo, der efterlader stort set samtlige konkurrenter halsende efter Nekromantheon.
Wardrunas rolle som kompetente formidlere af norrøn digtekunst har for længst placeret dem på det musikalske verdenskort, og de har lagt musik til blandt andet tv-serien Vikings og det seneste skud på stammen i Assassin’s Creed-spilserien. Men har de stadig noget på hjerte?
Norske Kampfar er gået fra nær opløsning af bandet til på ’Ofidians Manifest’ at præstere noget af det bedste materiale, den 25-årige karriere har budt på.
Skambankt er virkelig blevet voksne og gør deres bedste for at smide mere og mere af den musikalske kant og nytænkning, der gjorde dem relevante til at starte med.
Endnu engang overgår In Vain sig selv med pomp og pragt til det rutinerede øre.
For ti år siden skabte Cult of Luna et hovedværk i post-metal. Sammen med Julie Christmas får de nu endelig indfriet de løfter, de gav dengang, og lader alt bag sig i tomheden.
1349 har med 'Massive Cauldron Of Chaos' begået en jævn plade, hvor de spiller en jævn omgang black metal, men ikke præsterer noget der retfærdiggør titlen.
Einherjer skruer op for black’n’roll, og ned for vikingen – og spændingen.
Vredehammer har med deres debutplade 'Vinteroffer' udsendt en udmærket black metal-plade, der vidner om, at kilden for god musik endnu ikke er tømt i Norge.
Kampfar byder med 'Djevelmakt' på et vellykket black metal-album, hvor den klassiske sorte lyd møder et tungt fundament, som lejlighedsvis forenes fornemt med folkemusikkens ædle dyder.
Sahg har brugt de sidste tre år på at finde en ny vej for opfølgeren til 'Sahg III' og lykkes med 'Delusions Of Grandeur' der er progressiv, men ukompliceret og tung metal.
Cult of Luna er gode til at rykke ved de faste rammer, som musikbutikkernes stanglakrids ellers har vænnet os til.
Norske Gehenna er tilbage efter otte års fravær med en stabil plade, der dog aldrig rammer samme mørke og bidske udtryk på bandets tidligere udgivelser.
Gaahl, King ov Hell og God Seed levede op til bandnavnet og såede den ekstreme metalsæd, som fremtidige Copenhell-plakater bør byde på meget mere af, men frustrerende lydproblemer lagde en dæmper på det ellers suveræne.
Mørket er lige ved at tage livet af 'Welcome Farewell' som rockudgivelse, men alligevel holder den vand på grund af de mange musikalske variationer, som ligger lige under overfladen.
Blood Tsunamis tredje skive ’For Faen!’ byder på ti energiske og vanvittige thrash-numre, der er det bedste, som det norske band hidtil har leveret.
Norske Blodig Alvors musik lyder ikke så farligt, som bandnavnet lægger op til, da der bydes på en herlig krydsild af punk og rock'n'roll med nogle voldsomt fængende omkvæd.
Oslo Ess taber pusten imponerende og skamfuldt hurtigt, og groft sagt formår de at gå fra fantastiske til fesne på 2 minutter.
Nidingr fra Norge er heldigvis meget andet end blot en imponerende liste med diverse prominente norske black-grupper, når bandmedlemmernes andre meritter skrives på CV'et.