Killswitch Engages ottende studieplade genbruger mange af bandets egne succesformler, men halter, hvad angår både nytænkning og sangskrivning.

Hvis Batushka anno 2015 var en blæksort Tesla, der brølende ud over stepperne gik i ét med natten, er Batushka anno 2019 et skrammet el-løbehjul, der snart løber tør for strøm.

'Winter Ethereal' er progressiv metal af høj, høj klasse fra Arch/Matheos. De gæstes af prominente folk fra Death, Cynic, Fates Warning, Leprous og meget mere på duoens andet album.

Med ’Berserker’ har Amon Amarth udgivet en plade, der er så velkendt og vellydende, at de fleste vil have problemer med at finde det nye. Det er både godt og skidt.

Ketzer har på deres fjerde album søgt tilbage til den tidligere vildskab og skabt et glimrende album, som er behageligt fri for alt for tydelig inspiration og lån fra andre bands i samme black metal-segment.

Allegaeons femte plade tegner et billede af et tech-dødsband, der har fundet sin endelige musikalske form, men til gengæld mangler en del på sangskrivningsfronten for at være rigtig interessante.

Det konceptuelle udtryk på ’The Valley’ er ikke tilstrækkeligt visualiseret, og det lider pladen mere end nødvendigt under.

Tyr viser, at de stadig er et af kongerigets store metalbands, men måske begynder trætheden så småt at melde sig hos de nordlige herskere.

Cattle Decapitation holder liv i bandet ved at udsende en masse materiale, der hidtil har været gemt eller glemt i bandets arkiver og på b-sider. Det er godt.

Med generelt ret korte sange og melodisk tæft har Artillery på 'Face the Fear' udgivet en række catchy sange, der både fræser larmende thrash ud og byder op til fællessang.

Anaal Nathrakh tager livtag med 100-årsjubilæet for afslutningen på 1. verdenskrig med dystre tekster draperet i lige så vanvittigt et lydtæppe som en skyttegrav.

Hele 11 år har vi måttet vente, men til gengæld får vi så en ypperlig omgang dødsmetal. Monstrosity er ude med deres sjette album.

Rivers of Nihil har med 'Where Owls Know My Name' forladt den rendyrkede dødsmetal og har nu mere fokus på genrens atmosfæriske sider. Det er der kommet et interessant, men også ubeslutsomt album ud af.

Det lugter af ny inspiration og legesyge på The Crowns single, der er en forløber til albummet 'Cobra Speed Venom', som udgives inden længe.

Sorcerer beviser med bandets kun andet album siden bandets start i 1988, at det ikke var forgæves, at de blev gendannet og efterfølgende udgav deres første album i 2015.

Karismatiske Johan Hegg og de andre svenske vikinger fra Amon Amarth havde slæbt det helt tunge skyts med fra hjemlandet, da de spillede omgivet af kamplystne krigere, Midgårdsormen og Loke på Wacken lørdag aften. 

Six Feet Under lever til dels op til titlen på deres nye plade.

Wovenwars andet udspil er bedre end debuten, men døjer grundlæggende med de samme problemer. ’Honor Is Dead’ er for pæn og poleret til trods for en række gode numre.

Revocation har fået inkorporeret melodi i deres i forvejen udmærkede tekniske dødsmetal. Det medfører, at 'Great Is Our Sin' måske er deres bedste plade til dato.

Hammers of Misfortune fra San Francisco er noget af en underlig størrelse. Bandets musik stritter i alle retninger, men det er bestemt interessant at være i selskab med dets mangefacetterede musikalske udflugter.