Killer be Killed er tilbage med ny plade, og stjernerne fra Soufly, Mastodon m.fl. spiller udmærket, men materialet er kedeligt.
Det er åbenbart ikke sådan at slippe af med melodisk, symfonisk, gothic metal med kvindelig vokal. Leaves’ Eyes har i hvert fald endnu ikke helt opgivet at føre genren videre.
Med singlen 'Despicable' holder Carcass liv i kadaveret og deres fans mætte i ventetiden forud for næste års plade, der skulle være på trapperne.
Efter 12 års pause er britiske Benediction tilbage med en plade, der gør lige akkurat det, Benediction var gode til i halvfemserne: dødsmetal.
Arkansaskvartetten Pallbearers fjerde plade er kræs for de fans, der har fulgt bandet længe, men som syntes de var lige lidt for spændende i starten.
Primal Fear afleverer endnu en gang en omgang fornuftig heavy metal. Det er hverken værre eller bedre, end det plejer at være.
Mushroomheads 8. fuldlængdeudgivelse er en revitalisering, der byder på et hav af overraskelsker. Positive som negative.
Behemoth har for alvor haft vind i sejlene de sidste par år. Nu har de så rodet sig ud en ep med den eneste mand, der kan matche Nergal i at lyde vred. Svenske Niklas Kvarforth, hjernen bag Shining.
'Obsidian' er opsummeringen af 30 års virke med blandede inspirationer fra alle dele af Paradise Lost-kataloget. Resultatet – det er lige så blandet, som beskrivelsen lyder.
Svenske Witchcraft er kendt for uptempo stoner rock og for at sætte gang i festen. Well, denne gang er festen gravøl, og den enlige musiker græder på scenen, mens han langsomt plukker strengene på sin akustiske guitar.
Polske Vader udsender en kedelig omgang dødsmetal, hvor der er masser af fart på og lidt thrash fra demodagene, men det bliver næppe noget, nogen husker.
Oranssi Pazuzu har fundet deres helt egen niche mellem krautrock og black metal. Til tider er det rent ud vanvittigt, men selv når er på dybt vand, er der melodier at holde fast i.
Nightwish-toget kører, som det har gjort i 24 år. De stopper ikke for nogen, men man er velkommen til at hoppe med.
Testament har med ’Titans Of Creation’ udgivet et umiddelbart rigtig fint album. Men vil vi huske det, når coronakrisen er ovre? Eller om 10 år?
Night Fligt Orchestras femte album er en magtpræstation i sangskrivning, men vi ville ikke være Devilution, hvis vi ikke påpegede den svage side.
Efter et par hårde år er My Dying Bride nu ude med deres mest personlige album til dato. Spørgsmålet er så, om al denne kunstneriske livslede kommer os til gode som lyttere. Vores MDB-fanboy tager pulsen.
Suicide Silence vender tilbage til det sikre ophav med en plade, der ønsker at slette alle minder om den selvbetitlede 2017-katastrofe.
Melodierne er i overflod på briternes femte album, men energien og det tekniske overskud er bibeholdt, og samlet set er udgivelsen et fint comeback efter fem års albumtørke.
Marko Hietala fra Nightwish har udgivet sit første egentlige soloalbum, og det er godkendt.
Med deres 15. album kigger Sepultura både frem og tilbage. De har hævet ambitionsniveauet til nye højder og indfrier dem delvist takket være mandsmod.