Pepper Keenan er tilbage i Corrosion of Conformity, der – på godt og ondt – lyder præcis, som man kunne forvente, 17 år efter denne besætning sidst udgav et album i fællesskab.

Kan der kommer for meget melodi i melodisk power metal? Ja. Det viser Beast in Black desværre på et alt for letmetallisk debutalbum.

Knusende østrigsk sortmalet dødsmetal indtog Pumpehuset med knogler og lækker lyd, da Belphegor lagde vejen forbi hovedstaden. Et større følge af opvarmningsbands var også med.

Kadavar spiller både tungere og blidere end nogensinde før på ’Rough Times’, men i forsøget på at udvikle sig og samtidig fastholde deres identitet falder trioen mellem to stole. Det gør pladen til deres svageste hidtil.

Threshold har med ’Legend of the Shires’ fået sat en milepæl i bandets historie.

Den forrige plade med Cradle of Filth fra 2015 fik topkarakter her på Devilution. 'Cryptoriana' har sine momenter, men er slet ikke nær så god.

Thy Art Is Murder forsætter med at gøre, hvad de er bedst til: at spille potent deathcore.

Suffocation er kendt for at udsende gennemarbejdede plader på et højt niveau.  Deres ottende er gennemarbejdet, men niveauet halter.

For anden gang i Eluveities karriere er de elektriske instrumenter parkeret sammen med bandbussen til fordel for et rent akustisk album. Det er de kommet et helt godt resultat ud af.

Epica er produktive og udgiver nyt kun 11 måneder efter seneste album. Heldigvis er det ikke gået ud over kvaliteten.

Svenske Avatarium flirter mere med halvfjerdser- og stoner rock end den oprindeligt intenderede doom på nyt album. Jennie-Ann Smiths kraftige vokal og bandets fascination af absurd poesi er der dog ikke ændret ved.

Skriget fra The Big Teutonic Fours største monster Kreator gav lørdag nat genlyd over det meste af Wacken, da bandet slap deres tyske kaos løs foran en fyldt festivalplads, der viljefast besluttede sig for at vride den sidste fest ud af kroppen.

Dødslegenderne fra Possessed måtte slå sig til tåls med lørdagens mest utaknemmelige spilletidspunkt overhovedet. Til gengæld leverede bandet den mest intensive og opløftende formiddagskoncert, Wacken Open Air 2017 kunne byde på.

De mindre legender stod i kø søndag aften, hvor Dirty Days of Summer-festivalen kom godt fra start. Dios gamle bandmedlemmer gjorde god figur i supportnavnet Last in Line, men det var Testament, der trak det længste strå og slog fast, at frontmand Chuck Billy har thrashens bedste vokal.

Accept holder niveauet fra de seneste album på ’Rise of Chaos’. Men mere bliver det desværre heller ikke til.

The Night Flight Orchestra får muligvis kamp til stregen om at lave årets album, men det er svært at forestille sig, de ikke løber med hæderen for det mest velskrevne og ambitiøse.

Det er en hensygnende rockgud, vi møder på Danzigs første rigtige plade i syv år. Og det er forbistret skuffende, at det skulle komme så vidt.

Doom-kometerne Pallbearer tager et gevaldigt spring nedad med deres tredje og alt for lange album.

Fra askerne af Bolt Thrower dukker Copenhell-aktuelle Memoriam op. Briternes debutalbum er spækket med gode sange, men mangler dog det sidste for at kunne leve helt op til dommedagsforhåbningerne.   

Immolation udgiver deres 10. studieplade 'Atonement' og beviser med en sprød skive endnu engang, at de er i en liga for sig inden for dødsmetal.