Gotthard fejrer 25-årsjubilæum med ’Silver’. Det sker med en god sølvbryllupsfest af et album, der dog lige mangler det afsluttede fyrværkeri for at være rigtig mindeværdig.

Ikke et øje er tørt, når Kreator spiller op til fællessang med alle de rigtige holdninger serveret som T-shirt-slogans. Men deres position på toppen af thrashen vidner også om, hvor sløj konkurrencen er.

Med 'Machine Messiah' er Sepultura i den grad tilbage. De har gjort det umulige og lavet en plade, der kan tåle at blive vejet op mod deres egne klassikere.

Accepts nye dobbelte livealbum er langt – alt, alt for langt.

I ugens opsamlingsheat for anmeldelser af oversete udgivelse for 2016 samler vi også Rage op – overset eller ej.

Hatebreed er bedre end forbillederne i Slayer og Exodus på deres syvende album. Men det er stadigvæk svært helt at give sig hen til coachen Jamey Jasta.

Med 'The Duke' udsender Lamb of God en ep med et par nye skæringer, der udkommer som en hyldest til en afdød fan og for at samle penge ind til forskning.

Dani Filth medvirker endnu en gang på et album af usædvanlig høj karat.

In Flames har for alvor forladt den genre, de selv var med til at definere. Den melodiske dødsmetal stikker stadig hovedet frem fra tid til anden, men grundlæggende er det slut med genren.

Testament er tilbage med deres første album i fire år. Det er et rigtig godt album, men uden de helt store, uforglemmelige sange.

Med 'Tied Down' debuterer Forever Still. Der er både nye numre og noget fra deres singler, og det er tydeligt, at her er der noget at komme efter.

Meshuggah leverer en mere organisk lydende plade, end de har gjort længe – og det er en god ide.

De finske power metallere Sonata Arctica vil det hele, kan det hele og gaber over for meget

Epica er på bandets syvende album mere symfoniske, progressive, ambitiøse og omfangsrige end nogen sinde tidligere. Det hele bliver desværre en smule trættende i løbet af et alt for langt album.

Opeth har aldrig lydt så uselvstændige, som de gør på deres tolvte album, ’Sorceress’. Emuleringen af 1970’ernes prog rock fortsætter, men uden den kant og kvalitet, der kendetegner bandets øvrige plader.

Peter Tägtgren hygger sig med Pain på 'Coming Home'. Det er stadig fængende popmetal, men teksterne er noget rod og bærer præg af projektet med Rammsteins Till Lindemann.

Det er svært at forestille sig, at der i 2016 kommer til at blive udgivet et album, der kan overgå svenske Twilight Forces 'Heroes of Mighty Magic', når det gælder vanvittigt overgearet power metal.

Den svenske pansermaskine Sabaton pløjer på deres seneste plade endnu en slagmark tynd uden at vinde en egentlig sejr.

Blues Pills andet album ’Lady in Gold’ lever desværre slet, slet ikke op til de forventninger, som debutalbummet fra 2014 gav.

'Beyond All Recognition’ byder på flere solide skæringer, men også plads til forbedring.