Inter Armas nye album, 'New Heaven', er genre-agnostisk, elegant og fyldt med overraskelser. Og helt fri for doom. 

På Myrkurs fjerde album sammenfattes karrieren, og foråret skimtes i horisonten.

Windhands Dorthia Cottrell ser på de mørke sider af det solbeskinnede syd på ny soloplade.

Obituarys seneste plade hedder ’Dying of Everything’, og bandet lyder som de plejer. Det eneste, man risikerer, er at dø af kedsomhed i pladens anden halvdel.

Den skraldede dødsrock-æstetik er fintunet en kende uden at give køb på speed-faktoren på Philly-bøllernes anden skæring, der fortsætter ufortrødent hvor debuten slap.

Hvis et ekstra hidsigt grindcoreband, fik et elskovsbarn med en defekt transistorradio ville det lyde som Full of Hells tiende udgivelse.

Genghis Tron gør comeback og skifter stil fra frenetisk 00'er-proghardcore til nysselig neoprog med blibbende synths. Resultatet lyder på en gang nutidigt og tilbageskuende.

Koncertaktuelle Inter Arma, der gæster København til november, har leveret et ambitiøst og komplekst værk, der kræver lytterens fulde opmærksomhed.

At høre Victims får på samme tid én til at føle sig som et bedre menneske, og verden til at føles som et værre sted. Det er basalt og trygt som comfort food.

Amerikanske Devil Master gør alting rigtigt på deres black-punkede debutplade, og vi belønner dem.

Eller omvendt: Konform musik til ekstreme mennesker. Ligningen går i hvert fald ikke op hos Pig Destroyer, uanset hvor mange grænser de overskrider.

Et nyt album med Obscura betyder nødvendigvis et nyt line-up, og denne gang har bagmand Steffen Krummerer endelig fundet sine ligemænd på bandets bedste album til dato.

Efter at have været døden nær vender Mike Scheidt og Yob tilbage med ’Our Raw Heart’; et doomalbum mærket af store følelser og eksistentiel refleksion. Det er mestendels interessant.

Det er grum og ulden doom, man får hos amerikanske Ilsa, men på Relapse-debuten 'Corpse Fortress' er det ikke så meget i de enkelte numre, som det er i den samlede helhed, at bandet viser deres styrke.

Man skal helt tilbage til 2015, før der sidst var nyt at spore på pladefronten for både Windhand og Satan’s Satyrs. Dette råder de bod på med en udmærket split-udgivelse, hvor ene side tager sig bedre ud end den anden.

Primitive Man prøver med deres anden plade vitterligt på at tage livet af lytteren. 'Caustic' er noget af det hæsligste sludge, der nogensinde er udgivet, og det kræver meget at komme helskindet igennem den. Og det er fedt.

Myrkur er kommet langt siden udgivelsen af ’M’; på sangniveau er ’Mareridt’ næsten perfekt, hvorimod den halter på et generelt albumniveau.

Med ’Pillars of Fire’ vender koncertaktuelle Tau Cross med Rob Miller i front tilbage med en omgang instinktiv anarko-metal, der vækker galskaben i lytteren.

Efter tyve års studiedvale har Wino vakt hjertebarnet The Obsessed til live igen. Og tak for det. 'Sacred' er et overskudsalbum, der viser muskelguitaristen fra hans bedste side.

Obituary beviser med deres nye plade, at de ikke kun lever af deres plader fra halvfemserne. De har stadig lidt i tanken og holder sig til det, de kan.