Between The Buried And Me forblev stillestående under hele seancen, pånær bassist Dan Briggs, der som den eneste havde overskud til at komme ud over scenekanten.
Gaahl, King ov Hell og God Seed levede op til bandnavnet og såede den ekstreme metalsæd, som fremtidige Copenhell-plakater bør byde på meget mere af, men frustrerende lydproblemer lagde en dæmper på det ellers suveræne.
Alestorm kom, så, plyndrede, kølhalede skeptikerne - og sejrede, da de stolte skotter kastede anker ved Hades-scenen.
Tegneseriesatanisterne i Ghost skuffede fredag på Copenhell. Men det var ikke kun bandets egen skyld; mod sollys og tvivlsom lyd kæmper selv onde paver nemlig forgæves.
Trods kort sætliste fik Trivium, via hits, overskud og spilleglæde, skabt en fest.
Forrygende fransk Copenhell-opvisning satte kritikerne på plads.
Efter en sløv start og en skideballe til publikum kom der endelig liv i koncerten med Dying Fetus.
Det var finsk, fjollet og festligt, da Korpiklaani stod for årets folkemusikalske indslag.
Skønhedsfejl og et småpinligt optrin fra yngre udgaver af Cavalera fik en ellers fremragende begyndelse til at trække i langdrag og blive lidt ligegyldig mod slutningen.
Amerikanske Skeletonwitch havde æren af at åbne Hades-scenen til dette års Copenhell og leverede et solidt show.
At Kvelertak er ved at erobre verden, selv om der synges på norsk, er ganske fortjent, for det er noget af det mest velkomponerede og festlige musik, der længe er blevet lavet.
Det skulle have været cool og weird, Doctor Midnight & the Mercy Cult, men fremstod bare underligt på en lidet underholdende måde.
Baptized in Blood leverede rutineret, men har ikke numrene til det helt store.
Reddet på målstregen på Copenhell. All That Remains formåede at komme stærkt igen efter gentagende skuffende koncerter på dansk jord.
Morbid Angel er tilbage. David Vincent og Trey Azagthoth var i storform på Copenhell.
Deicide var i sjældent godt humør og leverede en fornuftig koncert, men lyden druknede guitarerne, så oplevelsen blev derefter.
Solid koncert fra Aarhus' groove-metal maestros ført an af en løssluppen Johnny Haven.
Copenhells eneste mathcore-indslag blev en kort fornøjelse.
Napalm Death er garanter for grindcore og en solid portion moralsk filosofering på scenen. Copenhell fik begge dele.
Berygtede Behemoth udraderede al tvivl om herredømmet på Copenhell og leverede festivalens musikalske højdepunkt.