Uden egentligt at kæmpe for det, sejrede thrashkongerne Slayer på imponerende vis - alene fordi de er Slayer.
De ældre britiske gentlemen viste sig igen fra deres bedste side på dansk grund. Saxon sejrede stort denne lørdag eftermiddag.
Protest the Hero var sådan set underholdende nok, men musikken druknede på en alt for stor scene.
KoRn har været for nedadgående i mange år, men beviste med sin optræden på Copenhell at det lysner for pionærbandet fra 90'erne.
Anvils ufrivilligt komiske show med lige dele ligegyldig musik og dildoshow kan man ikke andet end trække på smilebåndene over.
De var bestemt ikke det hårdeste band på festivallen, men der er nu alligevel en fin, melodisk finesse i Bullet for My Valentines guitarriffs.
Judas Priest sikrede sig en velfortjent skrift på gravstenen med solide præstationer på Copenhell 2011.
Kostumeshowet Gwar spillede en ligegyldig koncert og gik under i et væld af ligegyldige platte gentagelser – og blod!
Artillery havde måske Copenhells værste arbejdsopgave, men gik så absolut frisk til sagen.
Af samtlige navne der spillede koncerter på Helvíti-scenen under årets Copenhell, leverede Mayhem den sorteste af slagsen - desværre mens det endnu var lyst.
Medlemmerne i Artillery havde ellers lige stemplet ud og gjort klar til weekend, da de blev hevet op af sofaerne og rykket ind på Copenhells største scene.
Opeth spillede en fantastisk sætliste, der dog forståeligt nok aldrig formåede at få revet publikum med.
Den ellers så veloplagte Danko Jones fik ikke rystet betonen i grundvoldene på Refshaleøen, men slap hæderligt fra forsøget.
Suicidal Tendencies leverede årets festligste koncert på Copenhell.
Mnemic åbnede med en stormplaget lyd, lørdag den store scene foran et tømmermændsplaget publikum.
Det var et uhyre præcist og veloplagt Hatebreed der spillede op - en af festivalens bedste koncerter.
The Dillinger Escape Plan satte et musikalsk værdigt punktum for Copenhell, selv om man i festlighedens navn nok kunne have ønsket et mere klassisk navn
Deftones osede af energi og spilleglæde, da de spillede for et begejstret Copenhell-publikum.
Dave Mustaine og co. blev ofre for en sidevind, der momentvis rev vokalen væk og martrede et ellers veloplagt band.
The Damned Things er et ganske nyt band, men spillede med en glød og som havde gruppen turneret på røgfyldte rockklubber i mange, mange år.