Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

”Holy diver evil when I'm inside her”

Populær
Updated
HEdpe

Der er få over Jared Gomes, men til gengæld lader det til, at der har været en hel del under. Den amerikanske flab og hans husorkester (Hed) P.E. er tilbage, og det er altid en fornøjelse. Også selvom ’Stampede’ er en halvsvag udgivelse.

Kunstner
Titel
Stampede
Label
Trackliste
NOAPOLOGIES
CANIROCK
PLAYINGWITHFIRE
BOSSUP
WHYNOTME
RISE
UNTOUCHABLE
NARRAGANSETT
DIEANOTHERDAY
TIMEOFMYLIFE
NICE2MEETU
Karakter
2

Jared Gomes er blandt de sejeste nulevende forsangere. Fakta. Den 51-årige amerikaner er eneste tilbageværende originalmedlem af (Hed) P.E., og den rolle bestrider han med hård hånd. Gomes er chefen i køkkenet, kaptajnen på skibet, bossen i studiet. Det er muligt, at han er blevet nogle dage ældre, siden han i 2000 proklamerede, 1. at han ryger hash, 2. at han drikker vin, 3. at han knepper din datter bagfra i tour-bussen (’Boom (How You Like That)’), men Gomes lægger stadig ikke fingre imellem.

I dag handler det dog mere om Amerikas kulturelle arv og ligestilling – primært i forbindelse med den økonomiske ulighed i Staterne. Som far er der yderligere skruet lidt ned for de seksuelle udskejelser, men kun lidt. For Gomes er stadig en badboy, der knalder, ryger og generelt er en kæmpe vinder – skal man tro ham selv. Der var næppe nogen, der havde forventet, at Ronnie James Dio skulle kædes sammen med frontmandens seksuelle bedrifter, men det er, præcis hvad der sker, når Gomes på ’CANIROCK’ rapper ”I'm more evil than Ronnie James Dio / Holy diver evil when I'm inside her / Its satanic the way I gotta have it”. Gomes er stadig en sindrig ordsmed.

Musikalsk fortsætter kvartetten på denne 11. fuldlængdeudgivelse ufortrødent deres kaos-mix af metal, punk, reggae, rock og moderne pop. Der er reelt intet nyt under solen, ud over den konsekvente trang til at udfordre lytterne,ved at mixe tidens trends med rock og metal. Men altså, hvorfor ændre på en opskrift, der fungerer?

I den svingdør, bandet er, har Gomes som det mest naturlige trukket en ny guitarist op af hatten siden ’Forever!' (2016). Det har sandsynligvis givet nyt blod, men som lytter kan man være stort set lige så ligeglad med den ændring i bandsammensætning, som Gomes sandsynligvis selv har været. Alle andre end bossen selv er i sagens natur ligegyldige, og D.J. Blackards bidrag er nok kompetent, men også forudsigeligt. 

Lige så naturlig er variationen i kvalitet. Eneherskeren Gomes foretager til tider nogle tåkrummende dumme valg. Det er i sig selv lidt for dumsmart, at samtlige titler skrives ud i et med kapitæler. Da det ikke har indflydelse på den musikalske del, er det naturligvis til at se gennem fingre med. I kombination med de musikalske brain farts, der desværre har sneget sig med på pladen, underbygger det blot en hypotese om, at det kun ville gavne bandet, hvis der ikke var tale om totalt enevælde. 

Den sædvanlige punkrock-banger er et godt eksempel på, hvorfor det går galt for Gomes. ’WHYNOTME’ er fuldstændig forfejlet. Nummeret stikker helt ud i sammenhængen og virker unødvendigt og forceret. På samme måde er den helt smadrede ’NICE2MEETYOU’,et sublimt fejlskud. Et nummer, der primært lyder som et one-take fra Gomes’ kælder. Tilføjet pladen på grund af mangel på bedre.

’Stamped’ er bare ikke kongens bedste. Men når det spiller for Gomes, så kan pladen noget lækkert. Den 51-årige kejsers vokalflow er stadig sublimt. Det samme er hans ordspil. På ’UNTOUCHABLE’, ’DIEANOTHERDAY’, ’NOAPOLOGIES’ og førnævnte ’CANIROCK’ løfter forsangeren pladen op på bedste (Hed) P.E.-niveau. Det er fuldkomment genre-kaos og nu-metal, når nu-metal er sjovest. Den flabede tilgang, hvor mixet af genrer uden for metallen løfter kompositionerne. 

Men Gomes og resten af bandet kommer altså ikke helt i land med ’Stamped’. Pladen er for ujævn. Det er kun momentært rigtig skidt, men med få højdepunkter er resten af pladen middelmådig. (Hed) P.E. er set bedre, Gomes er hørt stærkere, og ’Stamped’ er næppe en udgivelse, der huskes når året er omme.

Gomes er dog stadig en sand chef. Et unikum og en ener. En af dem, der sætter farve på hverdagen og skaber energi. Derfor er en (Hed) P.E.-udgivelse altid kærkommen. Også selvom den ikke er fantastisk.