Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

RMF 2019: Fransk kultur kan være svært

Updated
_XTJ3486
_XTJ3552
_XTD3530

Sommetider møder man sin overmand. Dette skete, da Decline of the I skulle anmeldes af en jævn dansker, der ikke forstår sig på finere fransk kultur.

Spillested
Dato
06-04-2019
Trackliste
1. Où se Trouve la Mort
2. Art or Cancer
3. Enslaved by Existence
4. Lower Degree of God's Might
5. Hexenface
6. Je Pense Donc je Fuis
7. rouge
8. Mother and Whore
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
2

Man vil så gerne være en verdensmand, der kan det hele. Men sommetider må man strække våben og erkende, at ens værktøjskasse bare ikke indeholder nær så meget, som man kunne håbe på. Således i dette tilfælde med franske Decline of the I. Franskmændene har udgivet tre plader, hvor konceptet har været at fortolke den franske læge Henri Laborits forsøg på rotter og mennesker i udviklingen af bedøvelsesmiddel. 

Det er der blevet noget langhåret fransk kunst ud af, der er en art post-black metal, hvor en projektor viser kunstfilm i sort/hvid på scenetæppet, og tekster og lyrik læses op på fransk. Det er velsagtens nogle af de tanker, Henri Laborit gjorde sig, idet han var lige dele filosof og læge. Ligesom med danske Tongues er der masser af effekt på vokalen, og Decline of the I er mere stemning og lyde end regulær melodi.

Det er således meget aparte og kræver sit af lytteren. På Atlas er der en del fremmødte, da de går på scenen, og en del holder da også koncerten ud, men de mister nogle tilskuere undervejs. Det er mere specielt end godt. For de kan ikke helt holde på de nysgerrige sjæle, og det kan denne anmelder godt forstå. Det er introvert. En fest for de indviede. Havde man ikke gjort forarbejdet, ville man ikke få så meget ud af det, og når man så heller ikke nødvendigvis er så stærk i det franske, bliver det svært at blive draget ind i det univers, som Decline of the I utvivlsomt selv tror på og formidler seriøst.

Denne anmelder står i hvert fald tilbage og tænker, om jeg overhovedet har fattet noget som helst. Pointerne flyver muligvis lige henover hovedet, så næste gang nogen overvejer at pjække fra en fransktime, så tænk jer lige om en ekstra gang. Man ved aldrig, hvornår man står til en koncert, hvor det kunne have hjulpet betragteligt at have lyttet ordentligt efter i folkeskolen.