Frank Carter gør op med sin punk-fortid på sin tredje soloplade, der brillerer ved sit store følelsesmæssige engagement og sin lyttevenlige rockstil, men savner aggression og numre, der for alvor er musikalsk interessante.

Frank Carter havde som altid krudt i røven på Copenhells andendag. Traditionen tro stod den på solide circlepits og hyppig interaktion mellem Carter og publikum, men uden et helt stort forløsende vredesudbrud.

Carter og Klapperslangerne sprøjter ikke med den ondeste og farligste gift på det seneste udspil. Til gengæld favner den næsten radiovenlige produktion bredt, og ’Modern Ruin’ har potentiale til at nå bredt ud.

Der blev sat nye standarder for liveshows, da Frank Carter & The Rattlesnakes igen iført blomstret mundering fredag aften fik et længe udsolgt Beta til at eksplodere. Den musikalske oplevelse var ikke skelsættende, men det var ej heller nødvendigt, når man havde en Frank Carter i hopla.

Iklædt et spraglet Gucci-jakkesæt brød Frank Carter koncertformats normale to dimensioner med en nærværende og energisk åbning af Avalon.