De tre gange X vender stærkt tilbage
14 år er gået siden seneste album med King’s X. Ventetiden har næsten været det hele værd.
2. Flood Pt. 1
3. Nothing But the Truth
4. Give It Up
5. All God's Children
6. Take the Time
7. Festival
8. Swipe Up
9. Holidays
10. Watcher
11. She Called Me Home
12. Every Everywhere
Det kan godt være, at King’s X ikke er sådan et rigtigt metalband, som ligger helt i toppen af favoritbands hos de fleste metalfans. Men bandet har altid har kant nok til at være respekteret bredt og også hos de fleste af os, der elsker den hårde rock. Det gør sig heldigvis også gældende på bandets nyeste album.
Hele 14 år er der gået siden sidste gang, der var nyt fra King’s X. Bandet vil derfor nok være ukendt for mange Devilutionlæsere. Men man kan sagtens gøre sig selv den tjeneste at benytte lejligheden til blive bekendt med bandet på det nye album ’Three Sides of One’ og herfra efterfølgende eventuelt grave sig ned i bandets tidligere udgivelser.
King’s X historie strækker sig helt tilbage til midtfirserne. Bandet har sine rødder i Texas, Men det er svært at høre. Der er ikke meget sydstatslyd over King’s X. Bandets lyd er et kæmpe sammensurium af inspirationer fra engelsk og amerikansk storbyrock.
Man kan botanisere i timevis over inspirationskilder og stilarter, som man kan finde hos King’s X. Men det bedste er at lade musikken tale for sig selv, idet man må påregne at stifte bekendtskab med såvel metal, blues, grunge, soul, progressiv rock mv., når man lægger øre til bandets musik. Dette gør sig bestemt også gældende på det nye album.
På bandets første par albums, var stilen en slags pudsig progressiv metalrock. Men bestemt ikke den slags progressiv metal, som normalt forbinder med genren. Mere en slags søgende og drømmende eksperimenter rundt i musikkens afkroge. Stilen har ændret sig noget gennem årene. Men bandet er stadig søgende og svært at sætte i bås.
King’s X er en trio og titlen på bandets nye album passer ganske godt i den forbindelse, da det fremstår som et album, der er kreeret af tre individualister, der arbejder sammen.
Et mange facetteret album
’Three Sides of One’ lægger ud med sangen ’Let It Rain’, der smukt veksler mellem det helt tilbagetrukne og det lettere hårdtslående og pågående. Endnu mere pågående er albummets anden sang ’Flood, Pt. 1’, der starter bombastisk for så at gå helt over i et drømmende univers for igen lejlighedsvist at tonse helt af. Det er effektivt. Det er King’s X på højt plan.
På sangen ’Give It Up’ skifter stil og tempo fuldstændig. Pludselig befinder vi os i et funky univers, hvor Prince eller Lenny Kravitz ville føle sig hjemme.
">
På ’All God’s Children’ er stilen igen lagt totalt om. Sangen begynder som noget klassisk amerikansk radiorock i stil med Boston, Eagles og Fleetwood Mac, inden den brækker helt af i en langsom sag med en John Lennon lydende vokal akkompagneret med storladent kor og en herlig skramlet guitarsolo.
">
Og sådan fortsætter albummet med hele tiden at skifter fra det ene til den andet og tilbage igen. Men bliver hele tiden overrasket og forvirret indtil det hele efter mange gennemlytning sætter sig uafrysteligt fast i centralnervesystemet.
Man bør gøre sig den tjeneste og give King’s X en chance, hvis man aldrig har hørt bandet før. Er man gammel fan, er der ikke så meget at betænke sig på. Man bliver ikke skuffet over ’Three Sides of One’.