Revner i permafrosten ønskes
Kold spiller godt, har styr på musikhistorien og skaber masser af stemning. Så hvorfor lades jeg så alligevel en lillebitte smule … kold?
Ødeland
Forgabt i virvar
Et mørke
Nattefrost
Tyske Vendetta Records udsender nu danske Kolds debutalbum – ligesom de udgav duoens første EP – og dermed er gruppen med til at cementere den strømning, der lige nu er af tyskudgivet dansk black metal. Interessen sydfra er forståelig, for den danske scene er vital, og der er mange interessante, ambitiøse og seriøse bud på genren, heriblandt Kold.
Tollundmanden hører Kold
Der er ikke én sortlakeret fingernegl at sætte på Kolds håndværk. ‘Intet mere er’ er velspillet og med fin sans for dynamik, klang og tempo, og pladen oser af stemning. At lytte til ‘Intet mere er’ er som langsomt at lade sig nedsænke i iskoldt mosevand. Det er en smuk oplevelse, og den isnende kulde gør, at man roligt lader sig opsluge af det kulsorte vand. Et nummer som ‘Ødeland’ demonstrerer ganske tydeligt, at duoen har et fint greb om de melodiske elementer, og de formår at forlene dem med blastbeats, uden at det første mister skønhed, og det sidste mister kant. Herligt! Og ‘Forgabt i virvar’ har et sejt rockende antrit, og giver fint plads til, at Mathias Skov Samsø Jepsen kan imponere med energisk tamtam-spil og livgivende fills generelt. Og sikken titel! Jeg har selv oplevet at være forgabt i virvar, er jeg ret sikker på.
Anmelderen sværger, at han ikke er en ulidelig hipster
Og nu kommer vi så til en anke, og, kære læser, jeg sværger, at jeg ikke forsøger at være sådan en ulidelig hipster (selv om jeg nu elsker en god kop håndbrygget thirdwave-kaffe og har en vis penchant for naturvin), men jeg kan lidt bedre lide Kolds første, selvbetitlede EP. Lyden på ‘Kold’ er en lille smule varmere – undskyld det ikke-intenderede ordspil - og produktionen har en smule mere krop, som jeg synes klæder Kolds musik. Jeg forstår godt, hvor Jeppe Samsø Hermansen vil hen med sit mix. Det er åbnere, større og har mere top, men det gør også ‘Intet mere er’ en smule mere endimensionel i lyden. Jeg havde også håbet på, at Kold ville udfordre de stilistiske elementer fra den norske andenbølge, som de både her og på EP’en beviser, de har rigtig godt styr på. ‘Intet mere er’ er bestemt en god plade, men jeg synes, at duoens potentiale er større end det. Når man mestrer genrens mest typiske stiltræk så overbevisende, så fordrer det næsten, at man hæver sig lidt over dem musikalsk og søger lidt længere ud i vintermosens afkroge. Det håber jeg at høre mere af næste gang, for der er ingen tvivl om, at ‘Intet mere er’ har rigeligt med vederkvægende rimfrost og knugende melodiøsitet til, at man får lyst til mere, men altså mere af noget, der overrasker en en smule og måske endda støder en lidt på de übertrve genremanchetter. Det synes jeg godt, man kan håbe på fra et band, der så effektivt kan koldstarte et nummer som ‘Vinden, den kalder dit navn’.