Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Nyt Fra Vestfronten: Metalian

Updated
Metalian Beyond

Nyt fra Vestfronten er denne gang rejst stik vest over Atlanten til det måske lidt oversete heavy-land Canada, for at se nærmere på Metalians bud på en frisk version af klassisk heavy metal.

Med knap 20 år på bagen er canadiske Metalian måske ikke ligefrem et nyt band, men det er først med de seneste seks år, at der rigtigt er kommet fart på udgivelserne af deres energiske rockede heavy metal.

Er det et band, der ser sejt eller farligt ud, og kan de måske køre knallert?
Metalians ansigter er i skygge, fordi selv solen er bange for dem og deres sejhed, og hvis man lever i skyggen, lever man livet farligt. Sådan et band er Metalian – farligt og sejt!

Metalian Band

Men har de et navn, der lyder sejt, når du fortæller om det til dine venner?
Hvis det skal lyde fedt at tale om Metalian, skal du først og fremmest gøre dig umage med ikke at udtale det som Met-Allan. Uanset hvad er det dog som om, at Metallica, hvad enten du elsker eller hader dem, har sat sig så tungt på navne, der begynder med metal, at der ikke kan komme noget godt efter. Måske Metal Church... men alligevel ikke.

Har de et navn, der ser godt ud, når du skal skrive det bagerst på dit kladdehæfte?
Det er svært ikke at blive begejstret for et logo, der har hele to djævle med, så hvis ellers man er rimeligt sikker med kuglepennen, kan det kun ende i stor kunst. Det ligner næsten en sej tatovering, som et rigtigt sejt menneske kunne have.

Metalian Navn

Hvad kan jeg sætte på min battlevest, og hvad kan jeg have under den?
Metalian har tilsyneladende ikke patches I sortimentet, og det er lidt en skam med den vilde skrift til navnet, men en solid sort shirt kan man godt få fingre i – med klassisk pigtråd.

Metalian shirt

Hvis du nu kun vil høre et enkelt nummer, så skal du starte her:
Så skal du se et nummer fra denne koncert under betonbroen – komplet med små rockende børn, og hvis det vækker appetitten ser du bare videre.



Og hvis du nu bliver fanget, så går du i gang med hele diskografien i denne rækkefølge:
Og fra koncerten under broen går man direkte videre ‘Beyond the Wall’ fra efteråret 2022 (mens man nyder det pragtfulde album-cover!)

&t=829s

Du skal lytte til dette band, når du er træt af dinosaurerne i:
Alle der spiller hurtig NWOBHM, som har gjort det siden firserne og derfor kan virke lidt udtrådte. Lad os sige Saxon og Iron Maiden og så videre i den retning...