Norge igen, igen
Populær
Nidingr fra Norge er heldigvis meget andet end blot en imponerende liste med diverse prominente norske black-grupper, når bandmedlemmernes andre meritter skrives på CV'et.
Det er snart tid til årslister her på sitet, og med sangen 'O Thou Empty God' har Nidingr skrevet en værdig kandidat til en plads på listen. Selvom nummerets åbningsriff er hamrende simpelt, så er der noget lokkende i den simple, pumpende rytme, og så ligger den fede, rå og lettere hysteriske vokal fra El.Cpt.Estrella Grasa herligt ovenpå. Derefter starter de interessante skæve guitarstykker, som vi herhjemme også kender fra Scarred By Beauty. Men stilen her er black metal, så det er kun enkelte stykker, som har disse egenskaber, for musikken er godt funderet i en lettere moderne, black/death metal-stil med velvalgte tekniske indslag.
Selvom anmeldelsen starter med fokus på et enkelt nummer, så skal det ikke forstås som om, Nidingrs tredje album kun er et "one hit wonder", for de andre numre holder også en høj standard. Stilen har visse Emperor-lignende elementer, men der er samtidig en lidt mere rocket og rå tilgang til musikken. Basspillet er værd at fremhæve, for det er intelligent og vældigt interessant at lytte til og følger ikke bare guitarerne slavisk hele tiden.
Sikke en liste
Bandet startede ud som et soloprojekt for Teloch, som i dag også spiller med Mayhem, men han har også spillet med 1349, Gorgoroth og God Seed. Og skal der listes flere vigtige bandnavne, så har han også Blargh ved sin side, og han slår ved siden af sine folder i Dødheimsgard/DHG.
Medlemmernes andre nuværende og tidligere bands spiller i høj grad black metal, men Nidingr blander en del udtryk og har også sine klare dødsmetalliske elementer. 'Rags Upon a Beggar' introducerer yderligere elementer, som har klassiske metaldyder over sig, men det gøres med samtidigt blastende trommer, så stilen måske kan beskrives bedre ved en slags fællesbetegnelse: ekstrem metal. Andre genrer, fx grindcore, lyder måske mere ekstremt, og den lidt rockede tilgang i produktionen gør det umiddelbart også mere spiseligt for andre end dem, der ikke kan få det brutalt nok.
Leder man efter et band at sammenligne med, så kan man godt sige, at Nidingr minder om kollegerne i The Wretched End, som har Emperors Samoth i folden. Men hvis man kan sige at begge bands har lidt af black metallens stemning og baggrund over sig, så har Nidingr valgt at trække mere på dødsmetal end The Wretched End, som i stedet flirter med thrash metal.
Indie Recordings fejler sjældent - og med Nidingr så har de endnu et godt kort på hånden. Det norske selskab er inde i en god stime, men der er jo så heller ikke noget nyt i, at Norge kan noget med metal.