Lyden på 'The Black Market' er rodfæstet omkring årtusindskiftet, hvor bands som My Chemical Romance, som Rise Against lydmæssigt har en del til fælles med, blev dannet.

Energien var høj hos Dog Eat Dog, der stadig er lige i fjæset på en nærmest provokerende glad, elektrisk og eksplosiv måde

Potent hård rock anført af en stærk forsanger, der sætter et tårnhøjt niveau for et rockband, der nok er drevet af traditionen, men som også viser at de vil selv og har formatet til det.

Fozzy er mest kendt for at have wrestlingstjernen Chris Jericho bag mikrofonen, og deres sjette udgivelse motiverer ikke til at ønske at kende dem for ret meget andet

Illdisposed høster fortsat ros for deres seneste album ’With the Lost Souls on Our Side’, både herhjemme og i udlandet, hvor lovprisningerne strømmer velfortjent ind på bandkontoen. Illdisposed har i en årrække brugt filmcitater som intro til deres numre og her bringer vi fem af de bedste

Foran Orange Scene blev menneskemassen halet nådesløst gennem ungdomsbranderter, tidlige festminder og sikkert en hel del første kys, mens trioen på scenen befandt sig mere end godt under nostalgiens blinkende diskokugle

Deftones hævede støt niveauet undervejs uden helt at finde den særlige magi, der gør Orange Scene til det nærmest utopiske paradis, den kan blive, når band og publikum mødes i uforklarlig synergi.

De svenske opkomlinge, der rykkede alt rundt på Sweden Rock Festival for bare en måned siden, havde besvær med at fyre op under det ellers talrige publikum foran Pavilion.

Et album med en pondus og vilje, der er de færreste bands med snart 25 år på bagen forundt. 

Scamp skulle have været på en miniturné i foråret grundet den planlagte udgivelse af nærværende album, men forsinkelser kom i vejen, og turen blev rykket til efteråret. Men nu er den her. Den svære toer.

Årets sidste dag byder på Carcass, der burde spille på en mindre scene. The Black Dahlia Murder og brutale Nails skal nok hive den sidste vildskab ud af publikummet.  

Lørdagen står i det danske tegn, når syrerockerne i Spids Nøgenhat vender tilbage på festivalen, og, ikke mindst, når Psyched Up Janis gør det samme. Helhorse og The Psyke Project tørner sammen i en fræk fælleskoncert. Natten sluttes af med funeral-doom fra Mournful Congregation. 

Phil Anselmo, Rob Zombie, Les Claypool og Deftones. Fredagen står i de store navne fra de seneste årtiers tegn. Dagen byder også på amerikansk black metal og runder af midt om natten med et ikonisk hardcore punk-band fra 1980'erne. 

Allerede torsdag går det løs med årets ubetingede hovednavn The Rolling Stones. Men dagen byder også på stærkt medrivende metal i selskab med svenske Bombus, mens Electric Wizard søger for dagens tunge trip. 

Spørgsmålet til én million! Atter kommer det, og Vagttårnet har svaret lige på tungen, men det ville være for kedeligt at lægge ud med hele pointen. Lad os i stedet træde det godt ned i sølet, ganske som metalmiljøet på gabende kedelig vis ynder at gøre det for tiden.

Det var fredag d. 13 og fuldmånen stod højt over Copenhell. Med Redwood Hills betagende visuelle udtryk og den effektfulde lydmur var bandet som en pacemaker for et depressionstungt hjerte.

Det var med lethed, at Of Mice & Men dirigerede det talrige publikum, der åd bandets spilleglæde råt og forgabte sig i festen.

Black Sabbath sendte alt og alle til tælling. Det italienske horror-band Death SS underholdt ud på de sene nattetimer. Den magiske dag blev sluttet af med Accepts klassiske 'Metal Heart' af bandets originale frontmand.

Ganske som fredag morgen startede lørdagen med bragende lydprøver fra hovedscenen. Således vågnede vi i en sauna fra helvede kl. 8.30 til lyden af ’Mein Hertz Brennt’. Slet ikke ringe!

Hollandske Asphyx havde fået til opgave at lukke Sweden Rocks 4Sound Stage, og med kun en time til rådighed kaldte koncerten på fuld damp på alle kedler.