Hexis lavede lokalt uvejr foran Gehenna-scenen og gennemførte et rasende halvmarathon på Copenhells skønne skovscene.

Mr. Bungle er mindst lige så relevante i dag som dengang i 1986, hvor de første gang udgav deres nu genindspillede The Raging Wrath of Easter Bunny Demo. En koncert pakket med betydning, og på en og samme tid en ironisk kommentar og en hyldest til den metalscene og det publikum, der var kommet for at høre bandet.

Onsdag er en fuld festivaldag og byder på noget for enhver smag. Uanset om du er til glam-parodier, alternativ indie eller black metal, så har du noget at glæde dig til.

Så er en ny uge i gang og der er masser at tage fat på. I Aarhus kommer der fint besøg fra fortiden, når Alice Cooper gæster Smilets By, og i København er der lige tid til at presse hardcore-festivalen K-Town Hardcore Fest ind, inden de store sommerfestivaler for alvor tager fat i pungen på festivalgængerne.

Norske Witch Club Satan var en sej og feministisk fuckfinger til den mandsdominerede black metal-genre.

Afsky leverede en fremragende koncert, som desværre ikke rigtig fik lov til at vokse til sit fulde potentiale.

Scimitar var en af de koncerter, jeg på forhånd satte mig på, da der skulle fordeles anmeldertjanser under årets A Colossal Weekend. Som fan af Slægt og Shaam Larein var det en no-brainer. Desværre var det kun fedt på papiret.

Fredag på A Colossal Weekend viste sig fra sin bedste side. Vejret var top. Musikken var i top. Selskabet var i top.

Inter Armas nye album, 'New Heaven', er genre-agnostisk, elegant og fyldt med overraskelser. Og helt fri for doom. 

Inter Arma er netop udkommet med deres nye album  ”New Heaven”, det femte fuldlængde album i diskografien. Vi fik os en snak med trommeslager T.J. Childers om det nye album, deres eksklusive besøg på Roadburn Festival og om at være omrejsende t-shirtsælgere.

Lørdagen var en rigtig reportage-dag. Enkelte bands fik min opmærksomhed, men i reportageånden, gik dagen med at opsøge nye og ukendte græsgange, som bragte mig vidt og bredt ud i krogene på Roadburns 2024-program.

Die Wilde Jagd satte alt på et bræt og leverede festivalens absolut mest mindeværdige koncert i samarbejde med Dutch Metropol Orkest.

Patriarchy delte vandene på redaktionen, og det er et band, der kræver, at man køber præmissen.

Khanate mestrede suspence til en grad, hvor vi hang hjælpeløst sprællende og gispede efter vejret, mens sjælen langsom gik i krampe til lugten af råddenskab.

Clipping. samlede bolden op, hvor Backxwash smed den fra sig i 2023, og udfordrede Roadburn-publikummet med sin eksperiementerende, noisy hiphop.

Lord Spikeheart var en de optrædender vi tjekkede ud hjemmefra, hvor det vi fandt var imponerende nok til at prioritere det i programmet. Det viste sig, at projektet er bedre på plade end live.

En kold torsdag startede sløvt men endte et godt sted, om end det samme måske ikke kan siges om torsdagens sidste secret act, Backxwash.

Scaler brød ud af en noget stenet og sløv opstart på festivalen, og lagde endnu en solid trædesten i retning af det, som Roadburn Festival bevæger sig hen imod: det elektroniske univers.

Roadburn Festival skaber trends, gør små navne større og udfordrer grænserne for, hvad man kan henregne til tung musik. Men i festivalens hjerte er der stadig plads til kernepublikummet, og vi giver dig her en guide til nogle af de bands, der lyder allermest som Roadburn.

Roadburn Festival er lige om lidt. Festivalens motto er "Redefining Heavyness" og det gør de på alle mulige måder. Roadburn er stedet, hvor man kan få alle de slags mørke, man kan tænke sig.