Morgendagens stjerner: Forever Still Populær

http://www.devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/10/08/34/MG-4541v5-36-1424029508.jpg
15. Februar 2015    

Du kender sikkert bands som Evanescence og Lacuna Coil. Måske du stadig kan lide dem, måske du synes, at de er blevet lidt udtrådte. Under alle omstændigheder vil du blive glædeligt overrasket over, hvor meget liv danske Forever Still kan puste i genren. Vi har derfor fået en snak med frontkvinde Maja Schønning.

Titel
Maja Schønning
Fotograf
Lars Winther Schmidt
Forfatter

Hvem er med i bandet?
I studiet er det hovedsageligt Mikkel Haastrup og mig. Han skaber de instrumentale dele, og jeg skriver vokalmelodier og tekster, og vi arbejder sammen om at få det hele til at gå op i en højere enhed og blive så godt som overhovedet muligt. Med Mikkel som lydtekniker har vi mulighed for selv at indspille, mixe og masterere det hele. Jeg tager mig af vores musikvideoer og artwork, og Dennis Post booker de fleste shows. Live spiller Dennis guitar, Brion Wekin på trommer, Mikkel er på bas, og jeg synger.

Hvordan startede bandet?
Bandet startede, da Mikkel og jeg mødtes til en koncert. Vi snakkede sammen efter showet, og han sendte mig nogle instrumentalidéer, som jeg lavede noget vokal til. Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde en supergod kemi, og det virkede, som om musikken, vi skrev, kom det samme sted fra.

Hvor var jeres første øver?
Vores første øver var i et øvelokale i Vanløse, hvor vi også optog en video til vores sang 'Your Light', som kan ses på vores hjemmeside: www.foreverstill.dk

Hvor var jeres første koncert?
Vores første koncert var på et fyldt Rust i København. Vi havde endnu ikke fundet en liveguitarist, så vi fik hjælp af en ven fra New York, der var på besøg i Danmark i den periode. Vi havde alle sammen liveerfaring fra andre bands, men jeg kan stadig huske at have maven fuld af sommerfugle.

Hvem har fået øje på jer?
Vi har en voksende fanbase i udlandet, og der følger en masse fantastiske mennesker med, som er villige til at gøre alt, hvad de kan for at hjælpe os. I Europa er det primært England og Tyskland, der batter, og når man kommer lidt længere væk, er det USA og Argentina. Vi har fået tilbud fra flere pladeselskaber, men vi er ikke interesserede i at signe med hvem som helst. Det skal være med nogen, der ser det samme potentiale i bandet, som vi gør, og har lyst til at lægge arbejdskraft og økonomi i det. Ellers klarer vi os fint selv.

Hvad har været jeres største koncert?
Vi gør vores bedste for at gøre alle vores koncerter unikke og store for vores publikum, lige meget hvad størrelsen på spillestedet så måtte være. Vi går meget op i et energisk og råt liveshow og sørger for, at det kommer langt ud over scenekanten og med folk hjem. Det skal ikke bare være en koncert, det skal være en oplevelse, som folk kan huske.

Hvad er det sværeste ved at være ny i gamet?
Musikbranchen er en af de hårdeste brancher at komme frem i, og folk står i kø for at udnytte én. For eksempel ved at tilbyde pladekontrakter, som man selv skal betale for, hvilket jo er komplet bizart. Hvem gider at have et arbejde, hvor man betaler arbejdsgiveren? Men de lever, fordi der stadig er masser af bands, der falder for den, i den tro, at de skal være signet for at blive til noget. Vi har valgt ikke at spilde vores tid på den døende del af musikbranchen og i stedet fokusere på det, der betyder noget: fansene. Vi bruger al vores tid på vores fans, og hvis der er nogle seriøse branchefolk med lige så store ambitioner og engagement som os, så kan vi snakke sammen om et eventuelt samarbejde.

Hvordan har det været at indspille jeres debutplade?
Det har været hårdt. Vi har selv stået for alting som nævnt tidligere, og dette gælder også for vores debutalbum, som bliver udgivet her til foråret. Ud over at være hårdt er det dog også utrolig tilfredsstillende. Det, at vi selv har lavet alting, har gjort, at vi har kunnet følge en vision fra start til slut, og at vi har kunne gå ind i selv de mindste detaljer. Vi har lavet det – efter vores mening – perfekte album. Eller, perfekt er forkert at sige, for vi er bevidst gået efter det perfekte i det uperfekte. Vi blev tidligt i processen enige om, at langt det meste musik, der kommer ud i dag, er superkedeligt. Det er rettet til døde og lyder ofte mere som en computer, der spiller musik, end som mennesker. Det er efterhånden svært at høre forskel på et popalbum og et metalalbum, fordi det hele skal være så poleret. Det er ikke bare uinspirerende, det er også dybt utroværdigt. Følelser er uperfekte, og hvad vi prøver med vores musik er at udtrykke, hvad vi føler. Så vi har lavet det perfekte, uperfekte album om en undertrykt person, der går igennem depression, angst og håbløshed, hvilket vi har gjort vores bedste for at udtrykke gennem studieoptagelserne. Vi skubber hinanden til det yderste og er fokuserede på, at det hele kommer lige så følt og ærligt ud, som det er ment.

Hvad er jeres inspirationer?
Vores musikalske inspirationer er utroligt brede. Hvad der nok vil overraske nogen er, at der ikke er nogen af os, der hører særlig meget på bands med kvinder i front. Personligt har jeg en følelse af, at mange kvindelige sangere er hæmmede på den ene eller anden måde. Enten har de travlt med at tage så meget tøj af som muligt og påstår, at det er i feminismens navn, eller også er hovedfokus at være pæne, fine og klassisk feminine uden et gram af kant eller attitude. Det bliver bare så kedeligt og ligegyldigt! Hvad jeg leder efter i musik er sjæl, ærlighed og ufiltrerede følelser. Så jeg vil meget hellere sætte en cd på med Slipknot og høre Corey Taylor vride sin sjæl ud. Han var en af de første vokalister, jeg faldt for i mine tidlige teenageår, og han holder stadig.

Hvad er jeres drømme?
Vi skal leve af vores musik. Det er slet ikke et spørgsmål. Det er ikke let i den her tid med ulovlige downloads og streamingtjenester, som ikke betaler en skid til de kunstnere, der holder dem i live. Men vi har en drøm, og den bliver realiseret ved hårdt arbejde alle døgnets vågne timer.

Hvordan vil I nå dem?
Der er ingen anden vej frem end hårdt arbejde. Musikbranchen er en af de hårdeste brancher at komme frem i, og der er utroligt mange, der prøver lykken. Branchen bygger desværre stadig utrolig meget på at have de rigtige kontakter, men dem finder du kun ved at arbejde hårdt og gøre dig selv synlig. At vente på, at der kommer nogen og redder dig, er en fucking joke. Det sker ikke.

Hvordan vil I virkelig IKKE ende?
Som alle de musikere, der tror, at de vil være i et band, men ikke er villige til at ofre alt det hårde arbejde og slid, der skal til for at være succesfulde. Vi har ikke tid til at vente på nogen, vi er på vej frem, og de, der ikke kan følge med, må stå af. Folk, der trækker i den modsatte retning, er ikke værd at holde på.

Hvor meget opbakning har du/I fra baglandet (forældre, skole, venner, job, kærester etc.)?
Vi finder al den opbakning, vi skal bruge, indbyrdes og vigtigst af alt har vi fuld opbakning fra vores fans i hele verden, som støtter os i alt, hvad vi gør. Det er dem, der gør alting muligt for os, og vi er dem evigt taknemmelige for al deres støtte.

Forever Still varmer op for Glamour of the Kill på Beta, 12. marts

 

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her