Top 5: Roadburn Blues
Den eklektiske og opsøgende festival Roadburn nærmer sig, så det er tid til at kigge på programmet – og blive skidefucking FOMO-sur.
Traditionen tro skal jeg ikke på Roadburn, selv om jeg efter sidste års festival lovede mig selv, at næste år skulle jeg altså af sted. Livet sker. Men så kan jeg da i det mindste blive sur, misundelig og irriteret over det, jeg går glip af. I ved, som det afbalancerede, overskudagtige og ikke mindst storsindede menneske, jeg er.
5. Lankum
Jeg ville have elsket at have hørt den irske folkgruppe, som har et helt særligt take på sangtraditionen og bestemt ikke er bange for at dykke ned i mørket, dissonansen og uhyggen. Nu må jeg i stedet grave min egen grav. Piv.
4. Agriculture
Der er så dejligt ude på landet. I hvert fald hvis man hører Agricultures sært dur-agtige og nærmest ekstatiske black metal. Det ville have været en kæmpe optur at høre dem i Tilburg, men jeg må vel bare finde nogle flinke grise at klappe og måske hyle lidt sammen med dem. Må man godt det på et af de der bondegårdsbesøg? Der er vel kun én måde at finde ud af det på.
3. White Ward
Ja, jeg ved godt, at visse redaktionsmedlemmer allerede har blæret sig med, at de skal se White Ward snart, men det forhindrer jo ikke mig i at have en tvær nedtur over at gå glip af dem, vel? Intet er jo så godt, at det ikke er skidt for noget, og når man går glip af et band, som så længe har været forhindret af omstændighederne i at turnere i min nærhed, så må man gerne bære misundelsesnag.
2. Lord Spikeheart
For to år siden gik jeg glip af en koncert med Duma – metal-, noise-, hardcore-, grindcore-, breakcore og meget mere-core-bandet fra Kenya. Nu går jeg så glip af forsanger Lord Spikehearts soloshow. Og oven i købet er hans album spækket med barsk elektronik og rå skrig samt væg til væg-bangers! Det bliver vanvittigt og vanvittigt godt på Roadburn, så jeg er hidsig!
1. Ragana (og Ragana/Drowse)
En af Roadburns allerbedste bookinger – og det siger ikke så lidt, for programmet er pænt vildt – er den sludgede, doomede black metal-duo Ragana. Deres seneste album, ‘Desolation’s Flower’, river og flår i én, for så pludseligt at give én en hjerteknusende skønhed. Og så er de antifascister, og jeg elsker altså, når folk hader nazister. Jeg er sikker på, at det bliver sygt fedt, og for at gøre det hele endnu værre, så spiller de derudover et særligt show med Drowse, som kun kan opleves på Roadburn. Eneste formildende omstændighed er, at Roskilde Festival lige har føjet dem til plakaten. Men jeg er altså stadig sur!
Blodstryksforhøjende boblere: Angry Blackmen, Sunrot, Deaf Club, Benefits, Forest Swords, Body Void