Knap har vi nået at fordøje den sidste omgang navne, der er annonceret til Copenhell 27, før vi får en perlerække af danske kunstnere. Heriblandt D-A-D, Baest, Raunchy, Crocell, Sunken, Vidnet, Dread Witch og Cold Culture.
Judas Priest, Faith No More, Watain og Lynyrd Skynyrd er blandt de første navne til Copenhell 2027. Læs om alle de 28 første navne til plakaten her!
I dag åbner Roskilde Festival for billetsalget til næste års festival, og samtidig annonceres de første navne, heriblandt en ægte rocklegende og en post-metal-fugl føniks.
Lack opnåede en status som genrecentrum og genrebrydere på hardcorescenen i nullerne. Nu de er tilbage, hvad definerer så Lack i et nyt årti?
Hvasså, er I glar? Sku’ vi i byen, eller hva’? Det er der rig mulighed for i denne uge. Jeg skal sidde hjemme og skamme mig over at have skrevet denne artikels første ord.
Chat Pile er ikke ligefrem subtile på deres tredje album, men måske er det ikke tid til at være subtil. Måske skal pointerne skriges ud.
Indsmurt i mine fjenders blod stirrer jeg mod uendeligheden, mens jeg skriver disse ord. Jeg har indset, at menneskeheden er et ubetydeligt fnug i sammenligning med de kosmiske rædslers vælde.
Det er uge 31, og jeres udsendte medarbejder skal tilbage for at smøre samfundets tandhjul med arbejdernes blod, så forvent lavt humørbarometer i denne artikel. Så er I advaret.
På tredjedagen af Roskilde Festival begyndte træthedstegnene at melde sig. Der skulle noget ekstraordinært til for at få energiniveauet op. Men hvad?
Det blev en kort og i sidste ende lidt utilfredsstillende koncert med canadiske Truck Violence, der både viste gode takter og svagheder.
Endelig! Efter en hel dag med fine, men ikke sublime, oplevelser ramte Blawan den fuldstændig rent.
Gorillaz gav en koncert, som var lige dele hitparade og hyggedans. Det var feel good (inc.), en skøn abefest, men med visse mislyde.
Beskyt The Cure for enhver pris. Jeg forlanger mindst tre årtier mere med The Cure. Det burde kunne lade sig gøre, at dømme efter denne aften.
Det er sært at tænke på, at fredag, hvor min krop smeltede og lå i en pøl af blod, skam og fortrydelse på jorden, kun var Copenhells næstvarmeste dag.
Copenhells store jubilæumsshow var en ujævn størrelse, som både fremkaldte jubel og lede, så her følger 11 minianmeldelser, idet en samlet dom nærmest er meningsløs.
Det var meget samme show, som vi har oplevet før, vi fik fra Violent Magic Orchestras hånd, men i momentet gjorde det ikke så meget.
Vi fik en koncert med Morild uden selvlysende maling og mørke; kunne (post-)atmoblack-bandet stå distancen under Ras nådesløse stråler?
De tre unge, indonesiske kvinder i Voice of Baceprot tog internettet med storm for et par år siden. Kunne de stå distancen på bagkanten af hypen?
Defecto leverede et et flot show, der var 100 % Defecto og ren kærlighed til musikken.
Unpeople er fra London, men det kan man ikke høre på deres kulørte, amerikansk klingende pop-rock med metal og punk i ascendanten.