Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA '11: Syret og sært

Populær
Updated
WOA '11: Syret og sært
WOA '11: Syret og sært
WOA '11: Syret og sært
WOA '11: Syret og sært
WOA '11: Syret og sært

Norske Shining ødelagde en hel del af skribentens oplevelse af musikken ved at bruge 10 minutter af sin halve time på noget instrumental jazzy jam.

Kunstner
Dato
06-08-2011
Koncertarrangør
Fotograf
C.V
Karakter
3

Det skaber altid lidt forvirring, når Shining annonceres til koncerter. Er det den svenske skandalesøgende Kvarforth og black metal eller er det nordmændene og deres så kaldte "black jazz"? Eller noget helt tredje, for det er ikke nok med skandinaviske indehavere af dette navn.

På årets Wacken-festival var menuen norsk. Det var med en vis nysgerrighed, at koncerten blev besøgt, for det havde godt nok skabt lidt debat rundt omkring, da en Devilution-kollega havde vovet at mene, at Shining måske var en kende overvurderet i en anmeldelse af showet på Templet (læs HER).

Faktisk startede det rigtigt godt - der gemte sig nogle fine sange i bandets skæve univers. Masser af rockunderlag fra guitarer og bas, og så en fin og grov vokal fra frontmanden, som indimellem smed guitaren og fattede saxofonen. Det blev det bestemt ikke mindre skævt af, men det gik fint an i sammenhængen med keyboardsspillerens støjende bidrag fra scenens venstre side.

Lige sært nok til slut

Derfor var det brandærgerligt, da guitaren fik lov at ligge ubrugt hen, så der kun var én guitar og så et væld af saxofon i de sidste ca. 10 minutter af showet. Det kan have været et nummer fra bagkataloget, men dets kaotiske og syrede angreb virkede temmelig jammet. Hvis det var tilfældet er det selvfølgelig æren værd, at man som band går i krig med dette, men nogle mistede fodfæstet i musikken. Heriblandt anmelderen, som straks måtte klippe et hak af karakteren.

Nu valgte anmelderen at filme lidt af det sidste musikalske angreb fra bandet, og ved genlyt, så tog det sig lidt bedre ud, selvom der stadig er en vis grad af "sært for at være sært" over det. Havde bandet kunne holde sig til de mere regulære sange med vokal på, når nu spilletiden kun var på 30 minutter, så var historien nok endt ud med en bedre bedømmelse. Men interessant var det!

Tjek Shining og masser af saxofon ud her fra nævnte optagelse: