De svenske adventure-rockere nægter at gøre det let. Progressiv rock med mod og eventyrlyst – og en sjælden tro på, at lytteren stadig kan fordybe sig.
Feather Mountain tager endnu et skridt op ad deres egen stejle udviklingskurve på 'A Liminal Step' – en plade, der både viser tydelig modning og afslører de sidste mangler, før bandet for alvor kan måle sig med deres forbilleder.
Leprous har for længst udviklet sig fra underdog til stor profil i de progressive kredse – en status, der stod til at blive bekræftet denne mandag aften i Bio'en!
Defecto har stadig et utroligt højt bundniveau, men med en tendens til at overdrive det tekniske frem for det kreative her på bandets nye album.
An Abstract Illusion skruer ned for tyngden og op for de filmiske synthflairs – maksimalismen lever i fuldt flor i ‘The Sleeping City’!
Franske Igorrr har med 'Amen' begået et kaotisk mesterværk, der samler flere smukke og uhyrlige ideer i hvert nummer, end mange bands gør over et helt album.
På deres første album som kvartet tager Between the Buried and Me lytteren med til et surrealistisk hotelunivers, hvor virtuositet og galskab mødes i lige dele ambition og overflod. Resultatet er både udfordrende, frustrerende og fascinerende.
Tag dig tiden og lad melankolien vokse, så Green Carnations første kapitel i en lovet trilogi rigtigt kan synke ind.
Det kan betegnes som et sats at booke Arthur Brown til en metalfestival. Men mon ikke mange fik sig noget af en overraskende positiv åbenbaring på årets Metal Magic Festival?
Man ventede på 'Pull Me Under' men faktisk var Dream Theater gode fra start, så bandets hit var ikke det eneste gode på en aften, hvor også James LaBrie i front leverede godt.
Valerian Swing har åbenbart sat sig for at smadre alle kasser, og det gjorde de noget så eftertrykkeligt, og de var for skribenten den klare vinder i kategorien "Årets bedste booking".
Elder er et af verdens mest fesne og elendige bands. Det er også et af verdens bedste og mest lækkert spillende bands. Så meget kan vores to udsendte anmeldere blive uenige om.
Med "ny" forsanger følger Rivers of Nihil flot op på 'The Work' med en moden femte plade, der viser et band, der ikke gentager, men udvikler sig!
IOTUNNs skarpe musikalske evner lod sig ikke skjule, selvom guitarlyden tog sig en off-dag – til gengæld gav det mulighed for at opleve bandet med ekstra meget bas, og det var nu ganske fedt.
En progressiv aften i Pumpehuset viste soleklart, at hovednavnet Rivers of Nihil var lysår foran opvarmningen, trods udfordringer med stemmen.
Opeth er rutinerede ud i det siddende format og leverede fredag aften en fremragende koncert, der desværre fik ridser i lakken af den dårlige lyd.
Mike Portney er retur bag trommerne i Dream Theater efter 13 års fravær. Det har nu ikke ændret det store, for det nye album lyder meget som de seneste par stykker forinden, som vi kender dem.
IOTUNN indbød til en stærk åbningsaften med højt til loftet, hvor ‘Kinship’-skiven blev fejret med de progressive åndsfæller fra An Abstract Illusion og Heksproces.
Bedsore har skiftet fokus fra progressiv død til progrock med afmålte, metalliske teksturer – en balance, der bør åbne mange døre for de flamboyante italienere!
Opeth lader historiefortællingen være bærende på denne fjortende bedrift. En ambitiøs sværvægter, der åbner nye – og gamle – døre for svenskerne.