Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Canadisk krypt brænder igen

Updated
cryptopsy_as_gomorrah_burns

Flo Mounier har fået tid til at indspille nyt med Cryptopsy, og det er stadig hæsblæsende dødsmetal, denne gang med et melodisk strejf.

Kunstner
Titel
As Gomorrah Burns
Dato
08-09-2023
Trackliste
1. Lascivious Undivine
2. In Abeyance
3. Godless Deceiver
4. Ill Ender
5. Flayed the Swine
6. The Righteous Lost
7. Obeisant
8. Praise the Filth
Karakter
3

Det canadiske band Cryptopsy er tilbage efter 11 års dvale i en dyb krypt. Nu er de klar her i 2023 med en plade, der viser bandet fra deres tekniske side med et strejf af melodi hist og her, der gør, at pladen har sin berettigelse.

'As Gomorrah Burns' er jo en ret direkte bibelsk reference til historien om byerne Sodoma og Gomorra, der blev brændt til grunde af Gud for syndig opførsel. Historikere hævder, det kan have været naturkatastrofer, der fik byerne til at gå op i flammer, men det er ikke den slags teknikaliteter, Cryptopsy har besværet sig med. Tværtimod er det tekniske fokus i stedet på musikken, hvor det bærende element i bandet, trommeslager Flo Mounier, i den grad har smækket dobbeltpedalen helt i bund. Lige fra åbningssangen 'Lascivious Undivine' er der fart på, og det er kun i få øjeblikke, trykket på gaspedalen lettes. Såsom den afsluttende 'Praise the Filth'.

Ellers er det fuld fart over stepperne, som var man Lot og konen, der lige havde fået besked på at forlade matriklen og ikke kigge sig tilbage. Cryptopsy har i hvert fald gjort som befalet, for ingen af musikerne giver den mindste antydning af at have været saltstøtter i studiet. Det ubønhørlige tempo bliver dog i ny og næ afbrudt af lidt melodi, og det gør, at man som lytter lige spidser ørerne en anelse, når det sker.



Som for eksempel på åbningsnummeret og førstesinglen 'In Abeyance', hvor man lige fornemmer lidt melodi. Noget, der også går igen på 'Godless Deceiver' og 'The Rightous Lost', hvor soloerne fra guitarist Christian Donandson står klart frem. Donaldson og Mounier er klart hovedattraktionen på 'As Gomorrah Burns'.

Ellers er det en tour de force i, hvordan gnistrende hurtig, teknisk dødsmetal skal eksekveres. Man kan selvfølgelig godt undre sig over, hvorfor der skulle gå 11 år fra seneste plade, men ser man lidt på medlemmerne i Cryptopsy her anno 2023, så giver det ganske god mening. Førnævnte general i bandet, trommeslager Flo Mounier, har haft travlt med Vltimas med den tidligere forsanger i Morbid Angel, David Vincent. De udgav i 2019 'Something Wicked Marches In', hvilket bl.a. bragte Mounier forbi Danmark på Copenhell samme sommer, ligesom de også kiggede forbi Esbjerg sidste år på Esbjerg Metal Festival.

Trommeslageren er i øvrigt ikke den eneste, der har haft andre projekter. For mens trommeslageren hyggede sig med David Vincent, fik bassist Olivier Pinard i 2018 muligheden for at spille bas i Cattle Decapitation. Det betød, at han brugte tid på 'Death Atlas' fra 2019 og 'Terrasite' her fra 2023. Dermed har Pinard også været forbi Danmark, da Cattle Decapitation var headliner på Aalborg Metal Festival i 2019.

Nu har der dog været tid til at færdiggøre Cryptopsys ottende studieplade. 'As Gomorrah Burns' er teknisk dødsmetal af høj klasse. Produktionen er god, hvilket ikke overrasker når det er et selskab som Nuclear Blast, der står bag genrejsningen af det prominente navn, der i halvfemserne var noget større end det er nu. For med så lang en pause mellem udgivelserne, så bliver det op ad bakke for at få momentum igen. Senest vi så dem i Danmark var i 2015, hvor de spillede i Pumpehuset. Her var det ikke mange publikummer, der blev til den bitre ende, samt på Stengade i 2019, hvor vores anmelder var begejstret for såvel Flo Mounier samt forsanger Matt McGachy, der også gør der fortrinligt her på den nye plade.

Men med 'As Gomorrah Burns' har Cryptopsy faktisk mulighed for at få vundet lidt tilbage. Det er ikke en plade, der revolutionerer genren, men håndværket er solidt, og kan man godt lide sin tekniske dødsmetal med lidt fart over feltet, så er det ikke den mest syndige udgivelse i år, og man bliver ikke til en saltstøtte af at vende tilbage til den mere end én gang.