Shadowspawn leverer solid, groovy dødsmetal med bid – men mangler det sidste, uforglemmelige hook.
Ingen flugtvej, ingen ilt: Pustulant Flesh kvæler dig med dødsmetal direkte fra kloaksystemet.
Phreneliths 'Ashen Womb' er 39 minutter uden nåde og uden lys - en stemningsmættet rejse gennem kosmos, lava og eksistentiel undergang.
En sen aften på Richter bød på oplevelsen af to klassikere i metalhistorien. Der var stuvende fuldt, da Terrorizer høvlede sig igennem 'World Downfall', men desværre forduftede gæsterne, da hovednavnet kom på scenen og fejerede 40 år med 'Seven Churches'.
Med NYDM-ånd og Tøjhusets intime rammer forvandlede Suffocation lørdagen til et varmt, familiært ritual.
Neckbreakker kan deres kram, og det beviste de fredag aften på Odense Metalfest. Men er det nok?
Noroths første europæiske show var et bevis på, at god dødsmetal kun skal være råt, upoleret og voldsomt.
Kransalen blev fredag aften forvandlet til et ikke-euklidisk mareridt, da Portal indtog Kill-Town Death Fest. De indviede blev revet med i et malstrømsagtigt kaos, hvor menneskelig form og fornuft opløses, Men denne gang uden det sidste stød, der kunne have sendt os helt ud i det kosmiske mørke.
Der skal meget til at kede sig til et dødsmetalshow. Men én gang skal være den første.
Baest henlagde - trods de dybe rødder i det østjyske - deres fejring af det seneste pladeudspil til Byhaven i ærkekøbenhavnske Pumpehuset, men beviste, at de kan fylde pladsen, uanset hvor de befinder sig.
På fjerde album kaster Baest manualen over bord og blander dødsmetal med 80’er-rock, thrash og skæve eksperimenter. Resultatet er et musikalsk vadested mellem skaberglæde og stilforvirring.
Ugens bedste flamencodødsmetal-udgivelse er rig på teknisk virtuositet og kulturhistorie – men man savner en bedre forbindelse mellem stilarterne.
Dansk metals ustoppelige bæst knuste al konkurrence med en hæsblæsende koncert fredag midnat på Pandæmonium.
Blood Incantation har vokset sig fra undergrunden og ind i stratosfæren, og viste deres værd på Hades, men manglede lige det sidste ekstra push, for at det var en koncert for alle – og ikke blot kenderne og de prognysgerrige.
Vanen tro, og fordi jeg har et arbejde, måtte jeg “tidligt” op lørdag formiddag, og vanen tro startede jeg på Gehenna til ingen ringere end fynske Terrorpy.
Cryptopsy’s niende studiealbum lægger sig som den naturlige arvtager til forrige års comeback-album. Men er det godt nok?
Med nyt og gammelt materiale fordelt på to ep’er understreger Strychnos igen, at trioens format er kreativt og stort nok til at fastholde positionen som et af nutidens bedste death metal-bands i verden.
I Am Morbid sørgede for en solid fejring af dødsmetallens helt store klassikere, mens lokale Ferocity lagde en solid bund, før hovednavnet gik på.
Ulcerate og Fange triumferede på hver deres facon på en intens og medrivende hverdagsaften under Radars solkogte tag.
Hvor mange ekstremmetalbands lyder egentlig ekstreme? Ikke ret mange. Men Black Curse gør.