RF 23: Bøv og kasketregn
Populær
Kække Nakkeknaekker nakkede os som kakkelakker og knækkede vores fucking nakker.
Med deres unge alder, vanvittigt talentfulde trommeslager og sjove instagramaktivitet, er silkeborgenserne, Nakkeknaekker, jo efterhånden et ret kendt fænomen på den danske metalscene, på trods af at de ikke engang har udgivet noget endnu.
Og det er skam også med god grund, for hold kæft hvor spiller de unge knøse godt, og de leverer nogle fede sange at knække vores nakker til. Det er selvfølgelig ikke stor kunst de præsterer, men det er hamrende effektiv HM-2-død med masser af fede riffs, leveret med fed energi.
Deres forsanger satte også den helt rette stemning til Roskildekoncerten, for han var virkelig sjov oppe på scenen. Jeg fik lidt indtrykket af, at han er typen som livet bare sker for. Hvorfor man skulle tro, at han med sin bøvede, sjove og charmerende scenepersona, var hentet direkte op fra Dream City for at bringe dansefesten til Eos. For han growlede desværre ikke særligt godt, endnu. Og derfor stod han egentlig ret meget i kontrast til den vanvittigt professionelle og veleksekverede dødsmetal som en brølende hypeman, der fik os til at lave synge ”lålålå”, lave gyngende rap-armbevægelser og dobbeltironisk opfordrede til dansefest.
Så udover at spille noget virkelig ornli fe’ dø’, så var Nakkeknækker utroligt underholdende. Hele pladsen brød også ud i grin, da han introducerede en sang med ”Den her sang er ornli’ trucker, men jeg har ikke nogen kasket. Må jeg låne en kasket?”, hvortil han til sin store forvirring fik kastet ti kasketter op på scenen samtidig.
Sidste nummer, ”Silo”, blev introduceret med, at sangen handler om at drukne i en silo. Det lød måske meget sjovt, i konteksten af lollet dø’sfest og dåsebajere, hvis ikke det jo faktisk er en ret trist virkelighed, der forekommer ude på landet. Ironien var dog imidlertid, at vinden nærmest samtidig med at nummeret gik i gang, trak lugten fra toiletterne med sig henover området foran Eos. Pisseklamt, men velsagtens stemningssættende.
Nakkeknaekker var total sjov og ballade og svære ikke at elske, når de samtidig spillede så pissegodt som de gjorde. De var helt perfekte som metallisk indslag i opvarmningsdagene.