Efter nogle år i dvale sprang belgierne i Kiss The Anus Of A Black Cat ud sammen med birketræerne i Holland og leverede en festlig og folkelig koncert.
Sidste år debuterede Frelser med et mesterværk, og i lørdags på Slag-Town Slays efterlod trioen ingen tvivl om, at de er så lige så vild en oplevelse live, som de er på plade.
IOTUNN runder Europa-turnéen sikkert af på hjemmebane, mens In Vain kridtede progbanen formidabelt af som den norske underdog forinden.
At the Gates leverer en stærk og værdig afsked – båret af desperation, præcision og efterklang.
Agriculture går off-script i hemmeligt Roadburn-sæt: hæsblæsende black, publikumsønsker og ren kaoscharme i intime rammer.
Det gik ekstremt hårdt for sig, da Street Sects gav deres søndags-pendant til fredagens dekadente Street Sex-koncert.
Det er godt nok lang tid siden, der sidst var nyt fra Crimson Glory. Det nye album ’Chasing the Hydra’ er dog forbavsende godt.
Dälek forenede triphop-stemninger og hårdtslående beats i en intens og stemningsmættet koncert på Roadburn.
Aya væltede Next Stage i midnatstimen da hun kolliderede med Roadburn Festival i et hektisk, rasende og på alle måder sindssygt show.
Paradox bliver ZUs legeplads: dynamisk, disciplineret og fandenivoldsk – avantgarde uden filter og fyld.
Pain Magazine forvandlede The Terminal til en rødglødende industrial-klub med dansable beats, gotiske synthflader og rå energi.
Trods en usikker start spillede Machukha sig hurtigt varme og leverede en intens, følelsesladet torsdags-åbning af Hall of Fame.
Machine Head leverede over to timers sveddryppende metalmaraton, der både sparkede røv og samlede generationer – med Robb Flynn som selvbevidst ringmaster.
Britiske bølleblackthrashere hærger løs til højre og venstre. Lever de op til alle metalklichéer? Ja da. Og tak for det.
Exodus' 13. album er et nok så værdigt og vellykket et af slagsen, over 40 år efter bandets definerende debut 'Bonded By Blood'.
En lang fredag og en lang aften med svenske og norske bands med Abbath og Hypocrisy øverst på plakaten.
Technoen opstod i Detroits industrielle centre, men Lollands sukkerroer og tankstationer kan også være drivkraften i et frugtbart møde mellem rigid maskinrytmik og personlig erindring.
To fine halvdele udgør et fandens fint værk i alt på Corrosion of Conformitys første album siden 2018 og det første siden stiftende medlem Reed Mullins død.
Carpenter Brut fik uppet sit game, som man siger på nydansk, og var i modsætning til sidste gang ikke det mindste kedelig. Til gengæld havde han af besynderlige årsager valgt at finde opvarmningen på et af de billigere krydstogtskibe.
Fredericia-bandet løfter sig markant på ‘Mosaic’, men skyggen fra Gojira er stadig både en styrke og en udfordring.