Opstået i de forbandede år under en hel verdens nedlukning, var Poison Ruin klar til at betræde Roskilde Festivals mindste scene, Gloria. Det gjorde de såmænd glimrende, men det var en noget tandløs omgang.
David Byrne leverede et overflødigshorn af de helt store for de, der havde fået en plads under Arena-teltet. Resten af os måtte nøjes med lydsiden og glimt af storheden, hvor Byrne virkelig viste os, hvilken liga han er i.
Bevæbnet med skrot-instrumenter og en mageløs musikalitet forvandlede congolesiske Kin'Gongolo Kiniata Fauna-teltet til en løssluppen gadefest i Kinshasa.
Smag På Dig Selv omdannede Eos til et balkanbryllup i helvede med deres kaotiske saxofon-techno og utæmmelige energi på scenen.
Lord Snow lukkede Roskilde Festival 2026 med et hæsblæsende mix af math og emoviolence i en koncert, hvor pusterummene desværre lidt for ofte dræbte momentum.
Til et lydtæppe fuldt af mystik og flydende, mørke toner, trådte Ethel Cain ind i sort silhuet omgivet af lysprismer, som et stærkt signal om, hvad der ventede Arena torsdag aften.
Det var et veloplagt Wolf Alice, der onsdag aften indtog Orange Scene, og det var som forventet lidt af en kamæleon af en koncert.
Det var svært at regne ud, hvad The Callous Daoboys egentlig ville med deres koncert på Roskilde. De ville lidt af det hele, men var aldrig sammenhængende, og resultatet var derefter.
Efter 25 år inviterede Roskilde Festival igen Aarhus-bandet TV-2 forbi Orange scene. Det blev til festivalens helt store, samlende og forløsende koncert trods ujævnheder i sætlisten.
Fredag eftermiddag på den lille udendørs Eos-scene, i storm og lejlighedvise smådrypperier fra oven, skabte The Savage Rose et lille øjeblik af magi.
Albertslund Terror Korps vendte tilbage til Roskilde Festival efter to årtier og gav en overbevisende opvisning i det, der bedst kan beskrives som et dårligt trip. På den gode måde.
Det blev en kort og i sidste ende lidt utilfredsstillende koncert med canadiske Truck Violence, der både viste gode takter og svagheder.
Igorrr tog Lagune med på et metallisk vanvidstogt, hvor opera, balkan og blackmetal smeltede sammen i himmelstræbende ambitioner.
The Sophs bragte solbrændt indie sleaze til Fauna, men den californiske sol brændte hurtigt ud
Getdown Services fik Lagunen til at boble med bar mandehud og en fjollet buffet af disco og rå riff-energi.
Den introverte æstetik fyldte Glorias intime rammer, hvor No Joy skabte et drømmende rum, der indbød til både fordybelse og fornøjelse.
Kærlighed og solidaritet, befri Palæstina. Den slags koncerter er der mange af på Roskilde, men Maruja fik politiske paroler og musik til at gå op i en højere enhed i en smuk koncert på Fauna.
Natten blev danset på hæld i et inferno af tunge beats, ild og eminent showmanship.
Kneecap lykkedes med at skabe en voldsom fest på Arena, men den autentiske vildskab druknede i en poleret levering.
The New Eves lykkedes med at omdanne Glorias intime rammer til et okkult mødested for de indviede, og skabe en indlevende koncertoplevelse