Højenergiske ungdomssvin
Big Mess er lyden af ungdom, fest og alt det bedste fra de sidste 60 års populærkultur mikset sammen til tolv punkede popperler.
A2 Working
A3 Shit On My Shoe
A4 Doo-Lang Doo-Lang
A5 Hangin' Round (Lou Reed-cover)
A6 Future Legend
B7 Telephone
B8 Stupid
B9 Messy Xmas
B10 Talking
B11 Bedroom Mosh
B12 Walk All Over Me
Big Mess har efterhånden været i gang i knap ti år og er næsten – men også kun næsten – lige så midaldrende som anmelderen. Kun et par år yngre, men hvor min hverdag består af tidlige mødetider, havregrød, bleskift, hentning og bringning af børn mellem arbejde, småskænderier med børnenes mor om huslige ting og dårlig søvn, lyder Big Mess, som om deres hverdag består af fester til den lyse morgen, uproblematisk indendørsrygning i værelser, hvis vægge er dækket til med idolplakater, løse affærer, hængen ud med venner og søndage med sløv tv-glanen og sladder om weekendens fester. Det er nærmest en slags worldbuilding, en idealsimulation af ungdomsliv.
Med andre ord: Big Mess kanaliserer pur og kæk ungdomssvinsenergi, også og måske endnu mere end før på 'Cleaning Up With', deres fjerde album og første i fire år. Deres oprydningsseancer er tydeligvis en del sjovere end mine.
Der er tolv numre, ingen over 2½ minut, de fleste under 2 minutter, alt foregår i højeste gear, og al den fede popkultur fra gamle og snart halvgamle dage blandes sammen i Big Mess' day-glo-dagligdag. Punkrock peppet op med power pop og pigepop, en snert af emo, af glam, af oi! (den virkelig fede 'Working', der lyder som Cock Sparrer, hvis Cock Sparrer nogensinde havde været teenagere og ikke altid havde været halvgamle, halvskaldede og halvkvabsede).
Det er skamløst catchy, det er skamløst brugstyveri i musikhistorien og af især 70'ernes og 90'ernes ungdomskultur. Det er også godt, fordi Big Mess er gode sangskrivere og har en sikker sans for sangskrivningens økonomi, for vokalharmonier, og de kan skære en popperle helt perfekt. Albummet lyder som en singleopsamling, og det er ment som en ros.
På gruppens andet album, 'Try to Enjoy It' (2017), flirtede Big Mess med post-punk. Her overgiver de sig til festen, og teksterne er perfekt smådumme til genren.
'Cleaning Up With' lyder som et band, der har det sjovt, og den energi forplanter sig til lytteren.
Alligevel er det, som om nogle af festdeltagerne står og græder lidt i hjørnet, og som om voksenlivet trænger sig på. Især i forsanger Michael Bojesens vokal, der har en undertone af den post-punkede desperation. Det giver en spænding i udtrykket, hvor det er, som om svage efterbilleder af voksentilværelsen af og til stråler ind i den 22 minutter lange ungdomsboble. Eller er det bare, fordi den yngste er vågnet, den ældste vil spille sit tyvende spil Casino i dag, og børnenes mor er vrippen over husligt, jeg har glemt, men heller ikke er blevet informeret om? Livsalig eskapisme er det ligegodt.