Er der liv i kludene endnu, eller gik der for meget Jäger i den i går? Too bad – sidstedagen kræver din opmærksomhed uanset, så læs med, hvis du vil se, hvad lørdagen har i ærmet!
Defecto og Jakob Stegelmann kalder til samling fra start, mens Anthrax åbner galehuset, og V.M.O. lægger lydsporet til rave-apokalypsen 12 timer senere – glædelig fredag!
Andendagen byder på masser af friske pust fra undergrunden og nyere gennembrud på scenen, men efterlader også et par åndehuller til at samles med slænget undervejs.
Ulven kalder! Førstedagen i Helvede byder på død, dak og danske fuldtræffere, samt solide gensyn i alle afskygninger – så kan Copenhell bare komme an!
Er en netundertrøje en beklædningsgenstand, der hører hjemme i metal? Selvfølgelig gør den det, og det handler denne uges top 5 om.
Svenske Tyrann føjer gotisk melankoli og mere kompleksitet til deres 80'er-fetichistiske retro-metal/hard rock.
Mens flere festivaler i stigende grad forsøger at blive en lokal udgave af Copenhell, holder Metal Magic Festival, fanen højt med en klar profil. Bevidstheden om profilen kræver både til- og fravalg.
Hvad kan man tillade sig at forvente af et band, der er gendannet efter 21 år? I hvert fald ikke, at de både spiller som en drøm og ophæver tiden på en og samme gang. Men det gjorde 16 Horsepower tirsdag i Amager Bio.
Engang var Venom stilskabende. Nu skaber de mest kedsomhed.
Britiske bølleblackthrashere hærger løs til højre og venstre. Lever de op til alle metalklichéer? Ja da. Og tak for det.
Worms svulstige, symfoniske keyboardblack vil gerne være svulstig, storladen og skamløs. Men 'Necropalace' lyder mere som content end som fængende sangskrivning.
Er Uriah Heep uden Mick Box stadig Uriah Heep? Og gør det noget, når de forvalter deres sangskat så godt?
Der er få beklædningsgenstande, der er så lidt teatralske og performative som en vindjakke. Praktisk, behagelig, uskøn? Ja. En del af et image? Nej. Hvad sker der, når metallens teatralske udtryk får en vindjakke på? Det handler denne uges top 5 om.
Danske Crucible debuterer med speed metal-sømmet trykket helt i bund. Det er de gode til – men måske ville de være endnu bedre, hvis de sænkede farten lidt oftere?
Ulver foretager endnu et stilskifte. Denne gang i retning af new age og ambient. Det er vellydende og vellavet – men lægger man egentlig mærke til, at det er det?
Flammeskriftet er Devilutions samlede årsliste. Hvad var bedst; herhjemme og i udlandet, hvem gjorde sig positivt bemærkede, og hvor mener vi, der er brug for noget nyt. Læs med om op og ned og de generelle tendenser der gjorde sig gældende i 2025.
2025 føltes som et træt mellemår; alt for meget lød genrebevidst og anonymt, alt for lidt lød af personlighed. Men måske er det bare blevet umuligt at finde de få perler på lossepladsen?
Sabaton medbragte udklædte hypemen, skolekomedie, syntetiske bongotrommer, en borg, ild, sværd og folkefest tirsdag i Royal Arena. Det var virkelig alt for meget.
Engang var tjekkiske Master's Hammer black metal-pionerer. I dag tror de selv, at de er eksperimenterende. Men mest af alt er de bare dårlige.
Hvordan forvalter man bedst en 40 år lang musikalsk arv? Ved at køre den hjem på rutinen eller ved at spille op til sit bedste? Candlemass gjorde begge dele lørdag på Gimle – og gav det indlysende svar på spørgsmålet.