Efter otte års stilhed vender Dødheimsgard tilbage med et album, der føles som kulminationen på alt, hvad den eksperimenterende strømning i black metal har stræbt efter.
Demonaz' Immortal veksler mellem at lyde som en udvandet kopi af sig selv og et ret habilt Immortal-tributeband. Hvis Immortal engang lød som frostdæmoner, lyder de nu som lunken festivalfadbamseblack.
Top 5 ser denne gang nærmere på klassiske pladecovers, der citerer og hylder andre klassiske pladecovers.
Alt det mytiske og dragende ved Amerika er stort set forsvundet i lyset af den stadig mere trøstesløse virkelighed. King Dude er en oase af americana midt i affortryllelsens tidsalder.
Blind Guardian anført af entertaineren Hansi Kürsch var suveræne på Epic Fests åbningsdag. Det samme gjaldt sætliste og publikum.
Tribulation fastholder stilen på ny EP. Det gør det godt, men er det godt nok at være god, når man er Tribulation?
Doom metal, power metal, folkelementer, klassisk metal, epik i spandevis og højstemt patos; Cromlech er så baldrede og egensindige og ambitiøse-på-kanten-til-at-knække-over, at man kommer i tvivl, om det er godt eller ej, før man indser, at det egentlig er lige meget.
'Fannens kall' er kompetent, dygtig, velspillet, vred, kold og alt muligt andet, men hvad skal man egentlig med endnu en kompetent, dygtig, velspillet, vred og kold black metal-plade i 2023?
Retrorockerne fra Lucifer så godt ud og lød helt rigtigt, men løftede sig alligevel først for alvor mod slutningen.
Kutter, okkultisme og ligrøverier: Det italienske kultband Mortuary Drape gav en flot koncert fredag på Winter Metal Magic.
Hvad sker der, når en etableret musiker mister virkelighedsfornemmelsen helt? 'A Narrative Soundscape' giver svaret.
Dungeon synth, krautrock, ambient og analoge synthesizere er (også) hovedingredienserne på Den sorte døds femte album. Øjeblikke af stor skønhed og isnende kulde er resultatet.
Godt: Negative Plane, sandt stål, Strychnos og trist musik. Dårligt: gendannelser og gamle bands, der burde stoppe.
Olmt, arrigt, brutalt. Melodisk, atmofærisk, storladent. Strychnos albumdebuterer noget så eftertrykkeligt efter femogtyve års eksistens.
Det nye album fra In the Woods... er pæn, strømlinet progressiv metal og har absolut intet tilfælles med det, In the Woods... var engang og burde være blevet ved med at være.
Copenhell kræser for alle, der gerne vil have en pakke under juletræet, hvor sløjfen er bundet af tung tråd. Pantera samt Gojira, Ghost og et hav af andre bands er klar til næste sommer.
De svenske doom-legender står kreativt i stampe på deres 13. album.
Kellermensch, Møl, Cabal, Defacing God, Undergang med flere – vi har fået en række danske navne, men mon ikke vi kan forvente mange flere til sommer?
Celestial Grave revolutionerer ikke black metallen med deres andet album. Til gengæld er det fyldt med langtidsholdbare hooks og en for genren sjældent opløftende stemning.
Orthodoxy finpudser stilen fra deres tre år gamle debut; resultatet er dødsmetal med unikt malign atmosfære, man kun sjældent finder mange til på dagens scene.