Opstået i de forbandede år under en hel verdens nedlukning, var Poison Ruin klar til at betræde Roskilde Festivals mindste scene, Gloria. Det gjorde de såmænd glimrende, men det var en noget tandløs omgang.
Smertegrænsens Toldere åbnede som forventet Roskilde med en energibombe af en punkkoncert. Men en hel halv time var mere end smadrebandets energiske men ensidige stil kunne bære.
Aarhusianske Slytter fik den utaknemmelige tjans at spille eftermiddagsgigget i den allerfarligste time på Copenhells lille Boneyard-scene. Det gjorde de fortrinligt.
Aggressivt, beskidt og helt uden bremser: S.T.A.B. tonsede gennem Boneyard med en destruktiv kraft, der ramte lige i mellemgulvet.
Powerplant tog sig ikke af sløvt fremmøde, men må nok sande, at der skal lidt flere af de store sange til, hvis der for alvor skal imponeres.
Copenhell fik den zombiepunk, ingen vidste manglede: The Rotten Leprechauns genopstod og underholdt fra første ligstank.
Sydafrikansk punkcharme og ægte attitude kan ikke skjule, at Twenty One Childrens sange sjældent rækker ud over kuriositetsværdien.
President Fetch fik knoglerne til at rasle med et sjovt og skramlet show på Boneyard
Toldermania blev til en ualmindelig veloplagt aften med en bredde i de musikalske indslag, som gør arrangementet ære.
Hverken producer eller trommemaskine tager noget fra egg punk-ånden på ‘Worldwide’, der åndeligt set føles som den reelle debut fra Nashville-kvintetten.
Med venstre knytnæve i vejret trådte det unge riot grrl-band ind på Gaia og satte ild til både publikum og patriarkatet.
Sol, varme og hygge over Gehenna lørdag middag, da K-Town endnu engang gør sit indtag på årets plakat – og hvem bedre til opgaven end Gorilla Angreb?
Planet Y var et fabelagtigt, 25 minutters frirum midt i K-Town-atmosfæren, og bandet skabte glæde og dans med energiske protestsange som skåret til Boneyard-scenens rammer.
På trods af mange års stilhed fik Commie Cowboys demonstreret, at de stadig har nerven intakt – og at guitarsoli ikke behøver være et no-go, bare fordi man spiller punk af den gamle skole.
Det er svært ikke at holde af A Mess’ indfølte riot grrrl-hymner, når de leveres råt i Boneyards støvede kulisser – men mere, tak!
Pleaser er tilbage, og de lyder stadig helt som sig selv med deres åbne og frie tilgang til punkgenren.
Nexø er blevet mørkere i tonefaldet og prøver egne grænser af. Resultatet er henved fremragende i al sin apatiske dystopi.
Lambrini Girls havde Ideal Bar med sig fra første sekund med deres elektrisk medrivende riot grrrl punktirader og left wing-parolerne uden på tøjet!
Fredag aften på Loppen stod i punkens og oprørets tegn, hvor både Jakobe og Situationsfornærmelse delte håndmadder ud til patriarkatet, eliten og den generelle verdensorden.
Lambrini Girls støjer sig charmerende flabet ind på punkscenen med en debut spækket med humor, holdninger og riot grrl-attitude for alle pengene!