Toldermania blev til en ualmindelig veloplagt aften med en bredde i de musikalske indslag, som gør arrangementet ære.
Hverken producer eller trommemaskine tager noget fra egg punk-ånden på ‘Worldwide’, der åndeligt set føles som den reelle debut fra Nashville-kvintetten.
Med venstre knytnæve i vejret trådte det unge riot grrl-band ind på Gaia og satte ild til både publikum og patriarkatet.
Sol, varme og hygge over Gehenna lørdag middag, da K-Town endnu engang gør sit indtag på årets plakat – og hvem bedre til opgaven end Gorilla Angreb?
Planet Y var et fabelagtigt, 25 minutters frirum midt i K-Town-atmosfæren, og bandet skabte glæde og dans med energiske protestsange som skåret til Boneyard-scenens rammer.
På trods af mange års stilhed fik Commie Cowboys demonstreret, at de stadig har nerven intakt – og at guitarsoli ikke behøver være et no-go, bare fordi man spiller punk af den gamle skole.
Det er svært ikke at holde af A Mess’ indfølte riot grrrl-hymner, når de leveres råt i Boneyards støvede kulisser – men mere, tak!
Pleaser er tilbage, og de lyder stadig helt som sig selv med deres åbne og frie tilgang til punkgenren.
Nexø er blevet mørkere i tonefaldet og prøver egne grænser af. Resultatet er henved fremragende i al sin apatiske dystopi.
Lambrini Girls havde Ideal Bar med sig fra første sekund med deres elektrisk medrivende riot grrrl punktirader og left wing-parolerne uden på tøjet!
Fredag aften på Loppen stod i punkens og oprørets tegn, hvor både Jakobe og Situationsfornærmelse delte håndmadder ud til patriarkatet, eliten og den generelle verdensorden.
Lambrini Girls støjer sig charmerende flabet ind på punkscenen med en debut spækket med humor, holdninger og riot grrl-attitude for alle pengene!
The Armed leverede en overbevisende koncert, der flugtede med festivalånden på et skrækkeligt pinligt tidspunkt.
Otoboke Beaver leverede en solid koncert, men det indendørs format klæder dem bedre, og der gik lidt tabt på den lidt for store Eos scene.
Taqbir havde taget turen fra Marokko for at dosere Roskilde med aktivitistisk punk. Publikum var max med, det var medrivende, og budskabet vigtigt – men ingen banebrydende musikalsk oplevelse.
Der var hverken mangel på energi eller ihærdighed, da Users forsøgte at lægge Eos ned. Men det lykkedes bare ikke rigtig … mener den punkskeptiske anmelder.
JJ and the A’s indtog Gehennas scene med Thin Lizzy på boomboxen og mojitobar. Var der mening i fjollerierne?
12.30 er morgen på en festival som Copenhell, og havde man behov for en blid start fredag morgen, så kunne The Chains lige præcis det – og så med masser af dansk humor og hygge.
Elsk dem eller had dem. Skullclub spillede uanset hvad.
Svenske The Hives tog deres spøjse charme og gedigne rockenergi med fra garagen, op på hovedscenen, og satte gang i festen torsdag eftermiddag.