En dyster fortælling
Der er ikke meget glæde at komme efter i Sierras melankolske univers, til gengæld byder den franske kunstner på flere medrivende, neonfarvede kompositioner.
Stronger
Wait and See
Power
Traum
By Fire
Holding on to Nothing
Club 21
In My Vains
Your Shadow
So Blind
Var man så fornuftig at være blandt publikum, da Carpenter Brut gæstede Vega for et års tid siden, oplevede man muligvis den franske synthwave/darkwave/darksynth-komet Sierra. En betagende performance i tunge beats og en beskidt industrial lyd, der blev gentaget til vores anmelders glæde, på Roadburn i år. Begge koncerter var båret af et råt bombardement, et spil med sanserne og indlevelse, der generelt er afspejlet i kunstnerens udgivelser.
To fuldlængdeudgivelser er det blevet til, hvoraf ’A Story of Anger’ udkom tidligere i år. En kærkommen mulighed for at dykke ned i det elektroniske univers og overgive sig til Sierras forførende darksynth.
Sierra, der til daglig går under det borgerlige navn Annelise Morel, har skabt en plade der både fungerer til nedtonet meditation og ravefest i et pakhus i industrikvarteret. Det hele sat på et fundament, hvor hvert nummer fremstår som et nyt kapitel i Morels fortælling. En påmindelse om de momenter i livet, der definerer os som mennesker.
Vi får naturligvis masser af aggressivitet (hvad andet kan man forvente af en pladen med titlen ’A History of Anger’?). ’By Fire’ er helt eminent og tordner som en kolos; du enten kan følge med, eller lade dig meje ned af. Modsat er ’Stronger’ en skrøbelig proklamering og krigserklæring svøbt i en melankoli, for selvfølgelig gør modgang os stærkere, men det er sjældent på overlegen vis eller uden en medførende smerte, ”something's killing me inside, but I’m fine / It will only make me stronger”.
Melankolien er tilsvarende til at føle på den drømmende ’Traum’, hvor regnen stemningsmæssigt siler ned i den neonfarvede nat. Tilsvarende spiller ’Holding on to Nothing’ på hele følelsesregistret, båret på vej af en eminent gæsteperformance fra HEALTH.
Malankoli i tre tempi
Generelt set lykkes Sierra med at skabe en spændende og indlevende fortælling, der nemt kan sluges for hurtigt. Man misser let de fine detaljer, når først Sierra trykker hårdt på beat-knappen, men har man tålmodigheden og lyst til mere end det hurtige darksynth-fix, er der godt med værdi at hente. Alternativt kan man med god samvittighed sætte ’Power’ på repeat, hvor Franck Hueso gør, hvad han er bedst til.
Er men til hele spektret og har man tålmodigheden til at lytte, har Sierra givet os en plade, der er både medrivende og indlevende. Vi føler smerten, aggressiviteten, og til tider får man også en kortvarigt glimt af neonlys for enden af den mørklagte tunnel.
Den største udfordring i fortællingen er at holde interessen i den begrænsede udvikling. Sierra arbejder i tre gear og man savner til tider lidt mere tempo, som der netop er på ’Power’. Den manglende variation gør det svært at tygge sig igennem kapitlerne, hvorved man potentielt ender med at misse et nummer som den ellers fine ’Your Shadow’.
Dertil skal der ikke herske tvivl om, at Sierra på plade er milevidt fra de stærke live-optrædener nævnt indledningsvis. Energien er knapt så afsmittende i højtalerne, og man savner det fysiske element, Sierra formår at skabe ved sin tilstedeværelse, til trods for at franskmanden er utroligt tilbagelænet på scenen.