John Cxnnor og Witch Club Satan viste os en anden side af deres samarbejde og udfordrede sit kernepublikum med en anderledes og potent koncert.
Sydkoreanske Bela åbnede porten til dødsriget, men viste ikke vej derind.
Med breakbeats, punket energi og japanske vokaler propstoppede Kumo 99 de dansevillige med energi og forvandlede den gamle lade til et interimistisk rave.
The Prodigy viste os, at ravekulturen ikke er død, og at de faktisk havde en plads på Copenhell.
Foudre! spængte sikringer allerede inden koncertstart og sprængte rammer for musik i et drøn af en afslutning på lørdagen.
Gordan Chapman-Fox gav under det mundrette navn Warrington-Runcorn New Town Development Plan sin kommentar til fremskridtet som det så ud i England i slutningen af 1970'erne til et show, hvor billedsiden ikke meningsfyldt kunne skilles fra lydsiden.
Steve Von Till tog ny teknologi i brug til sin koncert som Harvestman på Roadburn's andendag, og det slap han virkelig godt fra.
The Body og Dis Fig udnyttede 013's gigantiske anlæg og Main Stage' scenegulv til fulde og sendte lyden af atomvinter ud over en fyldt sal.
Violent Magic Orchestra sprang i luften på et godt pakket Radar. Vi, der overgav os, fik en oplevelse for livet.
John Cxnnor kuraterede en aften af de helt store, da de lørdag satte Store Vega og publikum i stævne til en ambitiøs forestilling, der hen over fire akter var som skabt til at bryde vægge ned mellem genrer og publikummer og skabe fællesskab på tværs.
Master Boot Record og arottenbit førte os endnu engang tilbage til gamernes spæde barndom med chiptune-rave og Amiga-nostalgi på et udsolgt Stengade onsdag aften.
John Cxnnor trak os ind i fremtiden og efterlod os sveddryppende, kraftesløse og tilbedende maskinen i komplet underkastelse.
Uden at være metal i den leksikalske forstand, så rammer finske Haunted Plasma noget hypnotisk fængslende og intenst, som taler til os med metal i blodet.
Der bliver malet med den helt store neon-pensel på 3Forces fjerde fuldlængdeudgivelse, og det er størstedelen af tiden en fornøjelse at være vidne til.
Den herligt småbizarre kvartet Violent Magic Orchestra kunne noget særligt i Gloria.
Efter en smårodet start fik Prison Religion stortrommebombet os, der stod rundt om bokseringsgulvscenen på Avalon, på plads.
John Cxnnors triumftog på Copenhells bedste scene, Gehenna, var en milepæl for både duoen og for Copenhell, og de tog ingen fanger.
Mimi Barks' trap-metal lagde tyngdepunktet lavt på Gehenna klokken ufatteligt tidligt. Men de, der trodsede tømmermænd og rædbrækket ryg, fortrød det ikke.
Eivør, eller anmeldelsen, hvor vi aldrig finder ud af, om der findes ulve i Færøerne, men hvor anmelderen får det hele til at handle om ham selv.
St. Digue trak Gehenna op til et rebelsk rave og lukkede onsdag på Copenhell af med maner.