Albertslund Terror Korps vendte tilbage til Roskilde Festival efter to årtier og gav en overbevisende opvisning i det, der bedst kan beskrives som et dårligt trip. På den gode måde.
Endelig! Efter en hel dag med fine, men ikke sublime, oplevelser ramte Blawan den fuldstændig rent.
Det var meget samme show, som vi har oplevet før, vi fik fra Violent Magic Orchestras hånd, men i momentet gjorde det ikke så meget.
Chopper blandede det hele sammen og leverede en skøn dansefest for de uvejrsresistente. Det forløste ikke helt potentialet, men det blev så godt som det var muligt efter en kaotisk næsten-afslutning på aftenen.
Aya væltede Next Stage i midnatstimen da hun kolliderede med Roadburn Festival i et hektisk, rasende og på alle måder sindssygt show.
Technoen opstod i Detroits industrielle centre, men Lollands sukkerroer og tankstationer kan også være drivkraften i et frugtbart møde mellem rigid maskinrytmik og personlig erindring.
Carpenter Brut fik uppet sit game, som man siger på nydansk, og var i modsætning til sidste gang ikke det mindste kedelig. Til gengæld havde han af besynderlige årsager valgt at finde opvarmningen på et af de billigere krydstogtskibe.
Maynard James Keenans frirum-projekt Puscifer er tilbage med ‘Normal Isn’t’, men legen bliver denne gang mere skitse end sang.
Ulver foretager endnu et stilskifte. Denne gang i retning af new age og ambient. Det er vellydende og vellavet – men lægger man egentlig mærke til, at det er det?
Den franske dark EDM kunstner Sierra Veins havde taget den danske techno-legende, Bjørn Svin, under armen til en aften med intelligent og punchy elektronisk musik i Lille Vega. Det blev en aften med hårdtslående musik og forstyrrende publikumsadfærd.
Perturbator løfter på 70 minutter Den Grå Hal til fuldt pumpende synthwave-ekstase.
Med fortiden og fremtiden midt i nuet. Sådan føltes det lidt, da de elektroniske pionerer Kraftwerk gik på scenen bag deres podier og leverede et solidt show.
Annelise Morels one-person-projekt er vokset, og den franske kunstner rejser sig med 'In The Name of Blood' fra fortiden – i fuldt flor.
John Cxnnor og Witch Club Satan viste os en anden side af deres samarbejde og udfordrede sit kernepublikum med en anderledes og potent koncert.
Sydkoreanske Bela åbnede porten til dødsriget, men viste ikke vej derind.
Med breakbeats, punket energi og japanske vokaler propstoppede Kumo 99 de dansevillige med energi og forvandlede den gamle lade til et interimistisk rave.
The Prodigy viste os, at ravekulturen ikke er død, og at de faktisk havde en plads på Copenhell.
Foudre! spængte sikringer allerede inden koncertstart og sprængte rammer for musik i et drøn af en afslutning på lørdagen.
Gordan Chapman-Fox gav under det mundrette navn Warrington-Runcorn New Town Development Plan sin kommentar til fremskridtet som det så ud i England i slutningen af 1970'erne til et show, hvor billedsiden ikke meningsfyldt kunne skilles fra lydsiden.
Steve Von Till tog ny teknologi i brug til sin koncert som Harvestman på Roadburn's andendag, og det slap han virkelig godt fra.