Det britiske prog-metal band skubber barren for, hvad man kan forvente sig af en udgivelse, og sætter nye standarder på et af årets sandsynligvis bedste udgivelser inden for genren.
Trods udskiftning på vokalpladsen fortsætter Mental Cruelty med at levere kompetent, europæisk-orienteret blackened deahtcore.
Blink-182 indtog Royal Arena som var det 1999 og fik det fremmødte, aldrende publikum til at mindes det bekymringsløse liv – og værdien af en god mor-joke.
Efter flere aflysninger og flyttede koncerter lykkedes det endelig at opleve svenske Humanity’s Last Breath på dansk jord.
’Ashen’ er en imponerende ubehagelig plade – en modbydelig mastodont skabt af en unik lyd og ond, nordisk kulde.
Er du vild med breakdowns og kun breakdowns? Så er ’Amongst the Low & Empty’ lige noget for dig!
Metallen som paraplygenre har aldrig haft det bedre. Den er ikke blevet promoveret så signifikant, som i disse år. Udmærket eksemplificeret i Kim Draculas debutplade.
Butcher Babies er tilbage på overdådigvis med en dobbeltudgivelse, der naturligvis nemt kunne være komprimeret til en god plade.
Avenged Sevenfold har givet os en plade omgivet af mystik. En velorkestreret og spændende udgivelse, der dog henvender sig til en meget lille skare.
Torsdag var en skøn dag på dyreskuepladsen, der bød på flere overraskelser og positive musikalske oplevelser. Og rendyrket vanvid.
Aftenens koncert på Apollo handlede om så meget mere end blot lyd. Det var følelser. De helt ubehagelige. Dem vi ikke har lyst til at tale om. Dem så mange metal-bands higer efter at kopiere.
Fredag på Roskilde Festival var hyggelig og rar. Heldigvis havde Code Orange ingen intentioner om at bibeholde den stemning.
Nova Twins havde succes med at tage en slidt genre, defineret af sin samtid, og gøre rap-rocken spændende og indlevende.
Soul Glo levede mere end op til hypen og havde succes med at omdanne Gloria til det vanvid, der definerer bandets musik.
Roskilde fik spark i ansigtet og Eyes beviste endnu en gang, hvor overlegent godt et live-band kvintetten er.
Lorna Shore larmede af sted, men det var en koncertoplevelse, der var forbeholdt de få heldige, der kunne høre, hvad der skete.
Selvom vi fik høj energi, nærværende intensitet og masser af hardcore punk, nåede publikum aldrig helt at komme tæt på Scowl.
Heldigvis var danskernes koncert på Pandæmonium en “bedre sent end aldrig oplevelse”, trods lydmæssige udfordringer.
Mastodonten leverede stilsikkert uden at imponere. Så kan man diskutere, om der er brug for flere generationers version af bandet.
Det tyske electronicoreband fra Castrop-Rauxel væltede Amager Bio tidligere på året. Et stunt bandet matchede med en nærmest uimodståelig vanvidskoncert.