Et stort tillykke
Var nogen overraskede over, at den nye Eyes-plade var fantastisk? Nøh. Var nogen chokerede over, at releasekoncerten ligeledes var vild? Nok ikke.
Man skulle tro, at branchefesten var overstået sidste weekend med Copenhell Freezes Over, men fætter-kusinefesten fortsætter i denne weekend på et udsolgt Loppen, hvor Eyes holder udgivelsesfest for det nye album, passende kaldet “Congratulations”. På vej ind på Loppen støder man ind i anmeldere fra de fleste danske metalmagasiner, samt et rend af bandmedlemmer fra nogen af Københavns vigtigste metal- og punkbands.
To ting kan vi konstatere, da vi ankommer: Det ene er, at lyden i aften er fortræffelig. Det andet er desværre, at selvom lyden er god, så er Galge nok bare ikke lige noget for mig. Jeg kan jo rationelt for eksempel godt se, at forsanger Søren Tuborg leverer fantastiske, stærke hvin fra scenen (det af den man kan se fra de bagerste rækker, for her er allerede rigtig mange mennesker). Det er dog ikke helt nok til at få undertegnede til at kunne lide dødsmetal, og salen lader til også primært at forblive et hardcore-publikum, der ikke lige ved, hvordan man skal reagere på indsparket. Lad os håbe, at bandet i fremtiden møder flere anmeldere som min kollega Daniel, der lod til at forstå dem på Copenhell Freezes Over sidste år.
Når man taler om Copenhell Freezes Over, kan man ligeledes snakke om en af de mest netværkende mennesker i dansk metal, nemlig Jacob Bredahl, der vel nok er den mest benyttede producer for metal og punkbands i Danmark. I aften ser vi ham dog i en anden rolle, som guitarist i Smertegrænsens Toldere. 
Det var også her, at energien tager et væsentligt nøk opad på Loppen. Altså, det er i hvert fald hvad man fornemmer, hvis man kan finde den rigtige vinkel på sit hoved og finde en lige synslinje gennem de mange skuldre, der har indtaget Loppen. Det går hurtigt, og når det ikke går hurtigt, så går det tungt for sig. Mads Stobberups stemme er smurt ind i ekko, og væggene er smurt ind i fugt fra alle de svedende mennesker. Vi glæder os til at (rent faktisk) se mere af Bredahl når hans andet band, Riverhead gæster Copenhell til sommer.
Salen koger først over, da Eyes indtager scenen. Og med Eyes mener vi i høj grad frontmand Viktor Kaas, for det er svært at se på andet end mandens rastløse gang over scenen. Kaas’ særlige indtagelse af scenen, er blandt andet end af de ting, der i sin tid fik Eyes til at stå frem for mig på Ilter i 2021: Der er noget inderligt, desperat skabende over Kaas, som vel nærmest flyder ud af hans porer, på en scene.
Som vi har beskrevet i albumanmeldelsen af ’Congratulations’, så er den nye plade i højere grad melodiøs, men stadig bidende vred. På trods ad materialets friskhed står bandet som altid knivskarpt, på trods af udfordrende temposkift, og hvad der for en udefrakommende måtte synes kaotisk. I virkeligheden er alt orkestreret ned til detaljen. 
Jeg har endnu ikke fået lyttet nok til pladen, til at kunne kende alle sangene fra hinanden, så det er jo dejligt, at man kan kende nogen af dem på deres gæstevokalister. Her er det særligt en glæde at se forsangeren fra Devilution-darlings, Syl, Benjamin Clemens indtage scenen og senere undgå hans fødder i en stagedive-operation. 
Det tager faktisk 2-3 sange for publikum virkelig at varme op til det totale virvar af kroppe. Dog fortsætter virvaret til enden, når det først begynder. Kroppe vælter ind over forstærkerne, på Loppens lave scene, men bandet fortsætter ufortrødent. Det er i kaosset, at Eyes befinder sig bedst. Os, der står stille lidt længere bag ved, bliver dog presset i brystet af Kenn Bendtsens baslinjer. Selvom Eyes altid har været et mere levende liveband end de fleste, så giver sangene fra ‘Congratulations’ ilt til ilden i bandet, og gør bandet en smule nemmere at komme ind i som lytter. Det kan kun være en fordel, når Eyes forhåbentlig spiller omkring i Danmark i 2023.