Der er gået 52 år, siden bandet Alice Cooper udgav deres seneste album. 52 år er lang tid, men bandet er gudskelov sluppet ganske fornuftigt fra at genoptage samarbejdet.
Slaughter to Prevail holder sig til deres succesformel for nu-metal deathcore på den groovy 'GRIZZLY' – en ret vanvittig plade.
Amerikanske Abigail Williams leverer en forrygende blanding af post- og black metal på en iderig plade, man både bliver betaget af og slår sig på.
Ædel Fetich fik endnu en gang demonstreret, hvorfor de er på alles læber p.t.: black så rablende frigjort, at det viser håb for fremtiden!
Havukruunu har endnu ikke skabt sig et navn herhjemme – det blev der dog rettet gevaldigt op på lørdag aften i Fredericia!
Vi tog til Bremen for at se og høre Iron Maiden tirsdag aften. Vi oplevede fire strengespillere, der sørgede for underholdningsværdien.
Brasilianske Impurity holder fortsat stilen tro mod deres førstebølgeblackede rødder. På godt og på ondt – men inden for den genre er ondt vel også et kvalitetsstempel?
Du vil danse, du vil headbange, du vil være voldsom – ’Unkillable Angel’ er din plade.
Fire årtier inde i karrieren har Denial of God i den nuværende formation aldrig været bedre. Igennem 80 minutter fredag nat leverede de danske veteraner en historisk koncert i Metal Magics historie.
Det kan betegnes som et sats at booke Arthur Brown til en metalfestival. Men mon ikke mange fik sig noget af en overraskende positiv åbenbaring på årets Metal Magic Festival?
Portrait er genganger på Metal Magic Festival. Og på årets festival var det lidt, som det plejer.
Tank slog aldrig for alvor igennem. Men på årets Metal Magic Festival viste NWOBHM-pionererne, at der stadig er olie i tanken og gang i larvefødderne.
Terminalist spiller en herlig gang hyperthrash. Men man kunne godt ønske sig lidt mere til øjnene.
Publikum var slidte. Ørerne trætte og mætte af musik. Benene ville hellere sidde end stå. Hvem bragte vitaliteten tilbage? 71-årige Bobby Liebling, såmænd.
Svenskerne kan noget med koncepter. Iført Dracula-kapper, Nifelhår og med masser af bajere på scenen rev Tyrannosatan teltet rundt fredag eftermiddag.
Deathhammer har ikke opfundet den dybe tallerken. Man er såmænd i tvivl om, hvorvidt de er i stand til at anvende den. Men hærge og larme, det kan de de. Heldigvis.
Ugens bedste flamencodødsmetal-udgivelse er rig på teknisk virtuositet og kulturhistorie – men man savner en bedre forbindelse mellem stilarterne.
Med stor metallisk autoritet og ukuelig energi drog Destruction på thrashhærværkstogt gennem debutalbummet og en håndfuld klassikere fredag på Metal Magic.
Det var på en eller anden måde historisk at se Brats gendannet efter 45 år, fredag på Metal Magic. Men det føltes ikke sådan.
Solen varmer, og det gør Ole Luks smil også, da han undtagelsesvist deler sit akustiske repertoire med os for åben himmel tidligt på fredagen.
