På mange måder er det næsten mere oplagt at lade 2022 gå op i flammer end at skrive flammende om året, hvor Putin viste sig at være præcist det røvhul, vi godt vidste, han var, men vi insisterer på lutrende ord!
Den danske scenes udvikling har været overvældende i året, der næsten er gået. Den udenlandske scene har mest udmærket sig positivt for de mindre bands, mens det er ved at være tid til at sende et par af koryfæerne på pension.
Manden med Weekendvesten red på en bølge af sejhed, da han hørte nyt fra Riot City og Lord Vigo, og så fik et sejt dansk band endelig indfriet potentialet.
2022 bød på masser af fed musik. Der var suveræne udgivelser fra Strychnos over Ritual Death til Watain, mens de store koncertoplevelser kom på Metal Magic Festival og Beyond The Gates i Norge og ikke mindst på Copenhell, hvor Kongen vendte hjem med Mercyful Fate.
2022 bød endelig på nærmest normale tilstande med koncerter og festivaler, og forfaldt ikke bare til sofasump som 2020 og 2021.
Kæft, det har været et år, hvad? Der er meget at begræde, men heldigvis har der også været lyspunkter.
Godt: Negative Plane, sandt stål, Strychnos og trist musik. Dårligt: gendannelser og gamle bands, der burde stoppe.
Skrøbelighed, fællesskab, mental sundhed og omsorg. Og naturligvis blod på dansegulvet. Det er, hvad Vor Mand på Vestegnen har sat pris på i år.
På trods af en brækket albue lykkedes det alligevel at få “svunget basarmen”, som min ergoterapeut anbefalede.
Hvad 2021 manglede i koncerter, kompenserede 2022 så rigeligt for. Det blev året, hvor metalscenen kannibaliserede sig selv, men også året, hvor daggry anes i horisonten.
I 2022 begyndte det at lysne for lungerne og sortne for ørerne.
Musikere, man kan høre, mener det, samt hele syv festivaler i ind- og udland præger nordjydens årsliste, hvor Strychnos og Kanonenfieber sejrer!
Et knapt så indebrændt år som 2021. Det hele går lidt bedre, når man som koncertfotograf får lov til at passe sit arbejde, og det blev til en masse ‘core og sjove genrespring til blandt andet svensk darksynth.
Det var ikke koncerter, der var flest af for Casper Villumsen i 2022, men masser af stærke plader blev nydt med favoritter fra Maceration, Ashenspire og Nestor.
What a year! Jeg fik endnu en dejlig datter, blev stillet det frygtindgydende spørgsmål om jeg ville skrive for Devilution, var på en helt fantastisk udgave af Kill-Town Death Fest – og så var der nogen, der startede en metalfestival i min baghave. Næsten i min baghave.
2020 III har budt på tyggegummi-punk, modløs post-sovjet synth og luftig alfecore som modvægt til det metalliske univers, der har været præget af både op- og nedture.
Et år i rejselystens navn, med Brutal Assault og Roadburn som stærkeste festivalkort i udlandet, og Metal Magic som den hjemlige garant for kvalitetetstråd.
2022 var tryghed og reaktion – og der skal skrues ned for trygheden i 2023.
Altid fremad, altid videre. Nutiden står stille og ALT handler om at komme ind i fremtiden ved førstkommende lejlighed. Læs her hvad der hjalp Devilutions trupfører, et år tættere på de flyvende biler.
Pandemiens tomrum er fyldt med dualitet; mens menneskeheden har overgået sig selv i stupiditet, har mange kunstnere overgået sig selv i genialitet.