Opstået i de forbandede år under en hel verdens nedlukning, var Poison Ruin klar til at betræde Roskilde Festivals mindste scene, Gloria. Det gjorde de såmænd glimrende, men det var en noget tandløs omgang.
David Byrne leverede et overflødigshorn af de helt store for de, der havde fået en plads under Arena-teltet. Resten af os måtte nøjes med lydsiden og glimt af storheden, hvor Byrne virkelig viste os, hvilken liga han er i.
Praktiske problemer skæmmer oplevelsen – men Opeth og Blood Incantation forvandler stadig Pompejis amfiteater til et magisk koncertsted!
Pelle "Hellbutcher" Gustafsson synes som skabt til at stå på en scene iført læder og nitter og spille vanvidsmetal i dødsforagtende højhastighed. Hedebølge, regn eller slud: Metalevangeliet skal bredes ud.
Enforcer satser stort. Men bandet har også noget at have ambitionerne i.
Hold kæft hvor er Riot City old school! Men alligevel det er samtidig forrygende friskt.
Forventningerne blev ikke indfriet. Smoulder skuffede desværre stort på årets Metal Magic Festival.
Sigh gav et fornemt genbesøg på årets Metal Magic Festival.
Bevæbnet med skrot-instrumenter og en mageløs musikalitet forvandlede congolesiske Kin'Gongolo Kiniata Fauna-teltet til en løssluppen gadefest i Kinshasa.
Smag På Dig Selv omdannede Eos til et balkanbryllup i helvede med deres kaotiske saxofon-techno og utæmmelige energi på scenen.
Canadiske Blasphemy er et af metallens mest konceptuelt gennemførte bands, der på en og samme tid er gravalvorlige, geniale og grinagtige.
Uli Jon Roth regnes for en af rockhistoriens store guitarister. Fredag på Metal Magic viste han atter hvorfor. Selvom det tog lidt tid at komme derhed.
Lord Snow lukkede Roskilde Festival 2026 med et hæsblæsende mix af math og emoviolence i en koncert, hvor pusterummene desværre lidt for ofte dræbte momentum.
Franske Dionysiaque spillede tungt, teatralsk og med så meget solskin, at også et forkert bynavn blev en del af charmen.
Da Rivers of Nihil tog sig en afstikker på deres Europa-turne og lavede et headliner-show i Gøteborg var der desværre ikke nok, der havde hørt om det.
Til et lydtæppe fuldt af mystik og flydende, mørke toner, trådte Ethel Cain ind i sort silhuet omgivet af lysprismer, som et stærkt signal om, hvad der ventede Arena torsdag aften.
Det var et veloplagt Wolf Alice, der onsdag aften indtog Orange Scene, og det var som forventet lidt af en kamæleon af en koncert.
Det var svært at regne ud, hvad The Callous Daoboys egentlig ville med deres koncert på Roskilde. De ville lidt af det hele, men var aldrig sammenhængende, og resultatet var derefter.
Efter 25 år inviterede Roskilde Festival igen Aarhus-bandet TV-2 forbi Orange scene. Det blev til festivalens helt store, samlende og forløsende koncert trods ujævnheder i sætlisten.
Fredag eftermiddag på den lille udendørs Eos-scene, i storm og lejlighedvise smådrypperier fra oven, skabte The Savage Rose et lille øjeblik af magi.
