Pladeanmeldelser
Der var prominente folk på scenen, da danske Unavailing Void gav kort debutkoncert til Metal Magic med tung, groovy metal.
Rumrejser, stadionrock og genfundet kreativitet. 'The Wow! Signal' viser et Muse, der igen har mere på hjerte end ren volumen og bombastisk attitude.
Genudgivelsen af Iced Earth-grundlægger Jon Schaffers paranoide og konspiratoriske soloprojekt er musikalsk uinteressant. Men som indblik i forstadierne til trumpismen, er det et interessant dokument.
Doom-heltene Warning lykkes med det umulige efter tyve års albumpause: at skabe samme følelsesmæssige intensitet som for tyve år siden.
Copenhells store jubilæumsshow var en ujævn størrelse, som både fremkaldte jubel og lede, så her følger 11 minianmeldelser, idet en samlet dom nærmest er meningsløs.
Denver-doomerne i Khemmis har skåret både lyd og længde på sangene lidt til på et album, der er fermt og let at gå til, men måske kunne have brugt et ekstra drys stærke vokalmelodier.
Med veteraner fra King Diamonds klassiske line-up og en formidabel Nils K. Rue i front leverer Lex Legion horror metal med både arv og egen identitet.
Siiickbrain rammer et kreativt højdepunkt på 'Houndstooth', hvor genregrænser udviskes til fordel for et mørkt, dragende og overraskende sammenhængende lydunivers.
"Alt i alt ville jeg hellere høre ‘Timewave Zero’. Det er muligvis en lidt hård dom over Blood Incantations seneste udgivelse, men der er en grund til den.
Seks lange kompositioner, ét svimlende univers: A Forest of Stars skaber et album, der både udfordrer, foruroliger og fascinerer.
Thorium indfanger forstadens deroute med brutal troværdighed på ‘Suburban Rot’, men albummets konstante tyngde bliver også en hæmsko.
Svenske Tyrann føjer gotisk melankoli og mere kompleksitet til deres 80'er-fetichistiske retro-metal/hard rock.
Crystal Viper er brændt ud og forsvundet. Men af asken er Marta Gabriel opstået og har dannet bandet Leatherwitch, som netop har udgivet sin debut.
Med 42 minutters sonisk ondskab på 'Swarm of Insects' løfter Crocell sig op i den danske elite, der kan være med på et internationalt niveau.
Titlen på Peripherys ottende fuldlængdealbum antyder udvikling – desværre ikke den form for udvikling, som bandets fans sandsynligvis havde håbet på.
‘The Moth’ er Devin Townsend uden sikkerhedsnet: Bombastisk, rørende, latterlig og måske det tætteste, han kommer på sit livsværk.
Jeg har hørt den nye Dimmu Borgir-plade, så I ikke behøver det. Den er sådan set ikke dårligt udført, men det føles, som om der burde udstedes straksforbud mod yderligere musik fra den mørke borg.
Geoff Tate afslutter nu historien om 'Operation: Mindcrime', som han var med til at starte for 38 år siden med sit daværende band Queensrÿche. Det' hverken magisk eller katastrofalt, men bare sådan helt okay og godkendt.
Engang var Venom stilskabende. Nu skaber de mest kedsomhed.