Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Piercede, grumme og rustne stemmelæber

Populær
Updated
Piercede, grumme og rustne stemmelæber

Cretin lægger hårdt og effektivt fra land på comeback-albummet ’Stranger’.

Kunstner
Titel
Stranger
Dato
05-12-2014
Label
Trackliste
1. It 02:13
2. Ghost of Teeth and Hair 03:54
3. The Beast and the Drowning Bucket
4. Knights of the Rail
5. We Live in a Cave
6. Sandwich for the Attic Angel
7. Stranger ´
8. Mister Frye, the Janitor Guy 02:13
9. Mary is Coming
10. Honey and Venom
11. Freakery
12. They Buried the Lunchbox
13. Husband?
14. How to Wreck Your Life in Three Days
Karakter
3

I Devilutions udgivelsesoversigt angives Cretin som et thrash-band. Man skal dog ikke langt ind i første sang på albummet for at konstatere, at denne betegnelse er om ikke misvisende, så i det mindste utilstrækkelig.

Cretin angiver da også selv, at bandet spiller grindcore og death metal. Det er også tættere på virkeligheden. Men måske er det heller ikke nok, for der er faktisk på især guitarsiden en række elementer, som giver minder om, ja såmænd – traditionel thrash.

Blandet besætning

Cretin består af to kvinder og to mænd. Matthew Widener, bas, Col Jones, trimmer, Marissa Martinez‐Hoadley, guitar og vokal og endelig Elizabeth Schall, leadguitar.

Ubekendt med bandets historie skal det indrømmes, at det ved første gennemgang var formodningen, at det var Matthew Widener, der både håndterede bas og sang. Men det er ganske vist, det er Marissa Martinez-Hoadley, der håndterer sangen albummet igennem. Det godt nok noget af brutalt organ, den pige har. Hun får Angela Gossow og Alissa White-Gluz fra Arch Enemy til at lyde som ’Barbie Girl’ på helium.

Bandet har været midlertidigt opløst i en årrække som følge af sygdom hos Marissa Martinez-Hoadley og medlemmernes deltagelse i andre projekter. ’Stranger’ er derfor et slags comeback-album efter syv års udgivelsespause.

Kontant og effektivt

Det er som sagt effektivt. Sangene er som vanligt for genren ret korte, men er dog på nær en enkelt på 37 sekunder ikke ultrakorte. Sange varer fra omkring to minutter til næsten fire minutter for en enkelt sang.



Musikken skrevet af henholdsvis bassist Matthew Widener, der har skrevet seks af sangene, og af Marissa Martinez-Hoadleyer, der står for resten af de i alt 14 sange. Sangene er ret ens opbyggede, men de bliver leveret godt, og der er som sagt noget rigtigt fint guitarspil hele albummet igennem.

For en gangs skyld foreligger der i pressematerialet tekster. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, hvor meget lyrik det lykkes at få fyret af på to minutter. Det er også værd at bemærke, at teksterne er ret interessante på ’Stranger’.

Dybere tekster end sædvanligt

Det er bassist Matthew Widener, der står for teksterne. Det er mørke sager, men med et underligt, men fascinerende twist, der gør dem interessante. Bare titler, som 'Mister Frye’, ’The Janitor Guy’, ’The Beast And The Drowning Bucket’, ’Sandwich For The Attic Angel’, ’Ghost Of Teeth And Hair’ og ’How To Wreck Your Life In Three Days’ giver ligesom en fornemmelse af, at her er der noget, der er virkeligt mærkeligt.

Den megen tekst og dens udformning er imidlertid også med til at trække helhedsindtrykket ned. Der synes ikke at være tvivl om, at teksterne er skrevet efter/uafhængigt af musikken, og da Widener åbenbart har haft noget på hjertet og ikke har spekuleret så meget i de enkelte verslinjers længde og syntaks, så forekommer det altså, at Martinez-Hoadley har haft overordentligt svært ved få alle ordene presset ind. Det giver en lidt rodet udtryk.

En anden kritik kan også rettes mod produktionen. Selv om Elizabeth Schalls guitar heldigvis står stærkt i lydbilledet, så er der tendens til, at det hele mudrer noget sammen.