Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Videopremiere: Tvivler – Michael Strunge som neoliberal

Updated
tvivler

Det københavnske post-hardcore-band Tvivler er klar med tredje musikvideo fra albummet ‘Kilogram’. Vi præsenterer stolt.

Kunstner
Dato
03-11-2022
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Knap to måneder er gået, siden vi oplevede Tvivler og tre andre Lasher Agency-bands på Loppen. Det er længe, og vi mindes det glædeligt.
Det var også en mindeværdig aften, særligt Tvivlers optræden, der understregede hvorfor de er et af de allerbedste bands, der har beriget omverdenen med en udgivelse i år. ‘Kilogram’ er en genistreg af en plade, og det er derfor umådeligt tilfredsstillende, at Tvivler endelig har besluttet at lave en video for den fremragende albumåbner ‘Michael Strunge som neoliberal’, der udstiller frustrationen med både det indvendige og det udvendige.
Den behandler behovet for at passe ind og driften for at være noget særligt på en og samme tid.
Det er en sang, der indkoger den utilpashed et menneske føler, når det går op for det, at det er svært at være konform, men endnu sværere at leve i modstand, og på den måde indkapsler den hele essensen af ‘Kilogram’.
Videoen er klippet sammen af sekvenser fra koncerten på Loppen, og det er til at se ganske nemt, hvordan band og publikum nyder hinandens selskab til fulde.
Vi er glade for gensynet fra en særlig aften, vi er stolte af at kunne præsentere videoen og vi ser frem til fredag 4. november, hvor Tvivler giver koncert sammen med Svin på Klein i Sydhavnen, og vi får mulig for at være en del af det igen.