På Europa-tour med Iotunn, kapitel 1

IOTUNN er på deres største tour nogensinde, og vi er med. Her bringer vi første del af deres personlige tourdagbog.

Lige siden årene med corona, der lukkede hele verden ned – herunder hele musikbranchen – har vi glædet os til at kunne turnere. Vi mistede store tours i Nordamerika og Europa dengang, men nu er tiden til tours, og vi er virkelig taknemmelige.  Vi begyndte allerede arbejdet med vores første headliner-tour i Europa – The Kinship European Tour – længe før vores tour med Dark Tranquility og Soen, som fandt sted i efteråret 2025. Så da vi kom hjem fra efterårstouren, kunne vi annoncere touren næsten med det samme. En fantastisk følelse!

Grækenland og Tyrkiet
Midt om natten den 26. marts vågner jeg op og tager i øvelokalet for at hente gear med Bjørn og Jens Nicolai. De andre tager direkte i lufthavnen, for reglerne angående at have gear med til Tyrkiet – som er uden for EU – er komplicerede, og det kræver ekstra tid i alle lufthavne på denne del af touren.

Ved 8-tiden letter flyet fra Kastrup mod Thessaloniki. Vi var her sidste sommer, da vi spillede på Rockwave Festival, men det var syd for Thessaloniki, og vi boede dengang i en strandby dernede. Denne gang skal vi endelig spille i Grækenlands næststørste by, og vi har også tid til at opleve lidt af byens stemning. 



Efter at vi er fløjet over bjergene i Nordmakedonien starter flyet sin landing i Thessaloniki. Vi tjekker ind på smukt hotel med ornamenter og lysekroner og sidder snart herefter på en lokal, græsk restaurant med bordet fyldt med lækre, græske retter. Stemningen er høj, solen skinner, og vi glæder os over at være fremme.



Da vi efterfølgende bevæger os rundt i byen og går langs den smukke promenade, emmer byen af god energi. Her er mennesker overalt på cafeerne og restauranterne, og der vejrer græske flag overalt på de hvide, skinnende huse, der er så karakteristiske her sydpå. For enden af promenaden finder vi The White Tower, der er byens vartegn. Et tårn, der går rigtig langt tilbage i tiden, og som osmannerne brugte til fængsling og henrettelse i stor skala. I dag er der ingen fanger og ingen, der skal henrettes her. Der er fred i luften, og fra de små runde vinduer i toppen af tårnet dukker grønne papegøjer op til stor glæde for fugleelskere som os. Ved siden af sejler et Pirates of the Caribbean-skib i gentagne cirkler med turister.

Vi går mod venue – Eightball Club – ad den smukke promenade med den glitrende bugt. Nu handler det om første show på touren. 

Om aftenen går vi endelig på scenen, og vi mødes af et intenst og tændt publikum. Det kan mærkes, at vi er hovednavn! Vi giver alt på scenen og kan bagefter mødes og tale med vores fans, signere ting og få taget billeder. En perfekt koncert og en perfekt start på touren. 

Et tændt publikum i Athen
Det viser sig, at de græske fans i Athen er mindst lige så entusiastiske som vores fans i Thessaloniki. Vi ankommer med biler efter at have kørt godt syv timer fra Thessaloniki hele vejen ned igennem Grækenland. En utrolig smuk tur forbi Olympen, hvor Søren, Jens Nicolai, Eskil og jeg sidste år var oppe. Denne gang suser vi forbi det enorme bjerg, der springer ud af det flade landskab, og herfra får vi oplevet en smuk køretur fyldt med hav mod øst og bjerge mod vest. Småtrætte ankommer vi til Athen, hvor Akropolis pludselig kommer frem for enden af den lange hovedvej. Den tårner sig op, og det er et særligt syn. En bygning og et område, jeg har ønsket at besøge i mange år. 

Siden vi udgav 'Access All Worlds', har vi modtaget utrolig meget god energi fra vores græske fans, og vi kan mærke, at der er en forløsning blandt de fremmødte. ”Endelig er I her” går igen. I Athen er fremmødet supergodt. Der er folk fra Bulgarien og andre lande også, som er kommet for at se os. Vi føler en enorm opbakning, og det smitter af mellem os på scenen. I Athen leverer vi måske en af de bedste koncerter, vi nogensinde har spillet. 

Efter koncerten tager nogle af os på hotel og nogle på metalbar. Den vildeste metalbar, jeg nogensinde har været på. Ud over en chillet lounge for enden af den store sal, er resten indrettet med høje caféborde, så alle står op. Det gør, at der headbanges og danses og skråles med for fuld styrke til musikken, der blæser ud af et stort PA-anlæg. Jeg tror, musikken er højere end til koncerter. Skønt! Og vi runder af med den bedste hotdog, jeg i mit liv har fået lidt ud på natten.

Akropolis og afslapning 
Lørdag er off-dag. Det er timing på bedste vis, for off betyder på alle måder on. Vi slapper alle af på hotellet til over middag – lader op – og begiver os så mod Akropolis. Akropolis bliver en af de største historiske oplevelser, jeg har haft. Jeg har været draget til stedet, siden jeg stiftede bekendtskab med det i min barndom, hvor natur og historie blev nørdet godt. Solen skinner, og alle de vidunderlige bygningsværker viser sig frem i deres hvide og brunlige nuancer. Sammen med klippelandskabet og de smukke træer udgør det en helhed, der er utrolig dragende. Sikke et magisk sted! 

Efter Akropolis går vi ned og finder os en god restaurant. For os er kerneordet altid, at det skal være lokalt. Vi elsker at gå på jagt i de forskellige madkulturer, når vi rejser rundt. Middagen er fantastisk, og vi nyder den sammen Vasillis, en god ven af bandet, som vi mødte på 70.000 Tons of Metal og som arbejder for Grækenlands Metal Hammer. 

En rutsjebanedag i Istanbul
Vækkeuret ringer kl. 4:45. Vi samles op af en bus og køres til lufthavnen. Da vi ankommer og skal tjekke alt vores gear ind, får vi at vide, at Jón ikke kan komme til Tyrkiet. Der er problemer med hans pas. Jeg bliver ramt af en panikbombe. Har lyst til at græde og råbe, for jeg tror ikke, at det bliver muligt at spille i Istanbul, og er ked af det på Jóns vegne.  Når problemer opstår – og det gør de som band – så er der (næsten) altid løsninger, og de andre er gode til at få mig til at falde til ro og vi ryger alle kollektivt i løsnings-mode. Først og fremmest har vi ekstremt travlt. Vi skal nå flyet. Vi tager afsked med Jón med store krammere og løber gennem lufthavnen. Vi når det. 

I flyet skal det næste løses. Hvordan spiller vi showet i Istanbul i aften? Vores lydmand Oliver er en fantastisk sanger, og efter samtale, melder han sig ind og er klar til at lære så meget af sættet som muligt. Han propper øretelefonerne i og øver hele flyveturen. Det fortsætter i bussen til hotellet og på hotellet hele eftermiddagen i Istanbul. 

Vi er drænede oven på denne tur og den følelsesmæssige rutsjebane det hele har været, men vi er i Istanbul for første gang, og Jens Nicolai, Eskil og jeg tager til Den Blå Moské og Hagia Sophia imens Oliver øver på hotellet og Bjørn får sovet lidt. Jeg tror også at denne energi findes, da vi bliver modtaget af de venligste arrangører. 



Det bliver en fantastisk oplevelse. Enorme bygninger med ornamenter overalt i de smukkeste rødlige og blålige nuancer, og her emmer utrolig meget af historie, og det går op for os, hvor vildt et område vi er i disse dage. Verdenshistorien har virkelig haft sin udfoldelse i denne region.  
Tilbage på spillestedet Blind fortsætter den varme gæstfrihed. Vi bliver behandlet enormt godt og knytter hurtigt et bånd til de tyrkiske arrangører. Spillestedet ligger midt på en stejl, smal sidegade fyldt med barer og lys. 



Ti minutter før showtid går Jens Nicolai på scenen og fortæller vores situation: Jón kunne ikke komme med til Tyrkiet og Oliver har øvet sange og nogle sange vil blive instrumentale. Det bliver en magisk koncert. En helt særlig oplevelse. Alle de følelser, dagen har budt på, kommer ud, og vores publikum er helt vildt.



Oliver leverer en formidabel indsats på fem af de otte sange der udgør sætlisten. 'Earth To Sky', 'Safe Across the Endless Night' og 'The Anguished Ethereal' spiller vi instrumentalt, og på dele af de sange bliver publikum vores sanger. De skråler med, da vi fx rammer omkvædene i 'Earth To Sky'. Da vi slutter af med 'The Tower of Cosmic Nihility' kilder det i hele kroppen. Folk går amok, og band og publikum smelter sammen. Jeg er helt fyldt af det hele og meget taknemmelig for, at vi kunne levere i Istanbul.

En total rutsjebanedag er forløst her på scenen, og vi er høje efterfølgende og får talt en masse med fansene, før vi mødes til en øl tæt ved hotellet sammen med de tyrkiske arrangører. Fuck en vanvittig dag!

Hjem og lade op til næste kapitel 
At komme hjem ovenpå den her start på touren føles rigtig godt. Det hele er gået op i en højere enhed. Nu skal der slappes af og lades op med vores familier hen over påsken, før vi skal på den store del af touren – 19 koncerter på 19 dage i 10 lande med stor nightliner-bus fra Berlin.



Den 7. april mødes vi i øvelokalet og får læsset en hel masse gear og merchandise i sprinteren og kører mod Berlin. Stemning er høj og munter her i bussen som jeg skriver dette. Nu skal vi på eventyr i Europa som headlinerbandet sammen med In Vain og Nephylim som main support og support. Vi føler os klar! Bring it on!