Uge 9: Ugens koncerter
Der er festival i Viborg og på Christiania, og så er der en overflod af koncerter i det jyske lørdag aften, mens der også er til både københavnere og fynboer.
Denne uges koncerter starter først onsdag, hvor Sirenia, Alight og Eloyse gæster Beta i København. Drerefter er der Demon Head, Ultra Silvam og Holy Dragon på 1000Fryd i Aalborg. Demon Head afholder også release-koncert på Pumpehuset i København om fredagen og videre i Aarhus om lørdagen på Headquarters.
Torsdag er der Hatesphere, Livløs og Xenoblight på et så metal-eksotisk sted som Hotel Cecil i København, mens der på Stengade 30 samme aften er Spaceslug, Death Rides a Horse og CB3. I Randers spiller Jethro Tull på Værket.
Fredag starter weekenden og så sker der noget. Viborg Metal Festival 2019 afholdes på Paletten i Viborg, hvor bl.a. Saturnus spiller fredag, og internationale navne som Primordial, Pestilence og Mgla spiller lørdag. Fredag er også aftenen, hvor Nocturnefest 2019 starter på Loppen ude på Christiania. Der går Saturnus igen, men også navne som Solstice, Woebegone Obscured, Hadron m.fl. spiller på festivalen.
Vil man hellere høre Hatesphere, Livløs og Xenoblight, er denne karavane i Helsingør på Kulturværftet fredag aften, ligesom Cartographs, Morild og Regarding Ambiguity spiller på Beta i København. Sluttelig bør vi nævne, at Jethro Tull slår vejen forbi Musikhuset i Esbjerg samme aften, hvis man leder efter noget i den lidt mere klassiske og lidt mindre hårde ende.
Lørdag stikker det helt af i Jylland. Helt i Nord spiller Artillery, Crocell, Electric Hellride og Ferocity i Maskinhallen i Frederikshavn. Hatesphere og Livløs og Chronicle giver koncerter på Studenterhuset i Aalborg, og i Aarhus er der hele to arrangementer. Førnævnte releasekoncertturne med Demon Head på HeadQuarters, mens Polars Collide spiller på Radar. I Randers er der Red Warszawa på Tante Olga, mens man i Kolding har Thundermother og The Slowstarters på Godset. Nå ja, og så er der Viborg Metal Festival. Bor man i Jylland er der nærmest ingen undskyldning for ikke at komme ud at svinge garnet denne aften.,
I København gæster Hiraki, Oxx, Teloms og We Are Among Storms spillestedet Beta samt Altitudes + Attitude på High Voltage, mens man i Odense har Junkyard Drive og Walking Rumor på Kansas City.
Så der er rigeligt at tage fat på i denne uge.
Oversigt:
Sirenia, Alight, Eloyse – onsdag 27. februar, Beta, København
Demon Head, Ultra Silvam, Holy Dragon – torsdag 28. februar, 1000Fryd, Aalborg
Spaceslug, Death Rides a Horse, CB3 – torsdag 28. Februar, Stengade 30, København N
Hatesphere, Livløs, Xenoblight – torsdag 28. februar, Hotel Cecil, København
Viagra Boys – torsdag 28. februar, Voxhall, Aarhus
Jethro Tull – torsdag 28. februar, Værket, Randers
Red Warszawa, Demolizer – fredag 1. marts, Ungdommens Hus, Fredericia
Viborg Metal Festival 2019 – fredag 1. marts, Paletten, Viborg
Nocturnefest 2019 – fredag 1. marts, Loppen, Christiania
Hatesphere, Livløs, Xenoblight – fredag 1. marts, Kulturværftet, Helsingør
Demon Head, Ultra Silvam, Offermose – fredag 1. marts, Pumpehuset, København
Cartographs, Morild, Regarding Ambiguity – fredag 1. Marts, Beta, København
Jethro Tull – fredag 1. marts, Musikhuset, Esbjerg
Artillery, Crocell, Electric Hellride, Ferocity – lørdag 2. marts, Maskinhallen, Frederikshavn
Hatesphere, Livløs og Chronicle – lørdag 2. marts, Studenterhuset, Aalborg
Red Warszawa, Demolizer – lørdag 2. marts, Tante Olga, Randers
Viborg Metal Festival 2019 – lørdag 2. marts, Paletten, Viborg
Polars Collide – lørdag 2. marts, Radar, Aarhus
Demon Head, Ultra Silvam, Silhouette – lørdag 2. marts, HeadQuarters, Aarhus
Thundermother, The Slowstarters – lørdag 2. marts, Godset, Kolding
Nocturnefest 2019 – lørdag 2. marts, Loppen, Christiania
HIRAKI, Oxx, Telos, We Are Among Storms – lørdag 2. Marts, Beta, København
Altitudes + Attitude – lørdag 2. marts, High Voltage, København
Junkyard Drive, Walking Rumor – lørdag 2. Marts, Kansas City, Odense