Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Til Sverige efter metal og ild!

Populær
Updated
Til Sverige efter metal og ild!
Til Sverige efter metal og ild!
Til Sverige efter metal og ild!
Til Sverige efter metal og ild!
Til Sverige efter metal og ild!
Til Sverige efter metal og ild!
Til Sverige efter metal og ild!
Til Sverige efter metal og ild!

På søndag vender High on Fire tilbage til Loppen efter mere end fem års fravær. Devilution tog til Malmö-spillestedet Kulturbolaget for at tjekke dagsformen.

Kunstner
Dato
19-02-2013
Genre
Trackliste
1. Serums of Liao
2. Frost Hammer
3. 10,000 Years
4. Devilution
5. Last
6. Fertile Green
7. Rumors of War
8. DII
9. Speedwolf
10. Fury Whip
11. Madness of an Architect
12. Snakes for the Divine
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Den opmærksomme metalfan har for længst bemærket, at der er sket ting og sager med undergrundmetallens Conan, Matt Pike, hjernen bag det monumentale 90'er-band Sleep og nu Motörhead møder Slayer og sludge-fænomenet High on Fire. Denne powertrio har især været kendt for et særligt energisk liveshow, som engang ramte Loppen hvert andet år. Men når de tre på søndag vender tilbage, er det over fem år siden sidst.

Hvorfor? Jo, for det første fordi Pike har været optaget af sit gamle bands Sleeps gendannelse på det seneste, og for det andet fordi han sidste år lod sig indskrive på afvænningsklinik, hårdt ramt af et mere end overdrevet alkoholforbrug, der har sat sig som ekstra kilo over hele hans krop. Og det var da også tydeligt i forbindelse med Sleep-koncerterne, at han mangler en del af fordums mobilitet. Dét gjorde mindre i stenede Sleep, men hvad med rollen som frontfigur for højenergiske High on Fire?

Dét måtte vi på Devilution blive klogere på, så allieret med lommelærke og 47'ere på dåse (som det sig nu hør og bør, når man bevæger sig over grænsen til Skåne til vores pædagogiske og politisk korrekte naboer i det svenske forbudsland) tog undertegnede og den evigt forvirrede fotograf plads i togekspressen med retning mod den anden side af sundet. Nærmere betegnet Malmö-spillestedet Kulturbolaget.

Besynderlige franske indslag

I kølvandet på begejstringen over, at der endelig findes en togstation tæt på Kulturbolaget og dét, at der faktisk var mødt et godt stykke over 100 publikummer op på trods af den uhyrlige billetpris (omtrent 100 kroner dyrere end i DK!), føltes det nærliggende med et gjaldende "HVAD FANDEN SKER DER???" til de to opvarmningsbands, som High on Fire rejser rundt med.

De er begge fra Frankrig og spiller grunge og post-grunge (!) a la den slags, der var populær blandt teenagere i slutningen af 90'erne. Det lykkedes Devilution at gå glip af det ene, " target="_blank">Jumping Jack, men det andet, " target="_blank">Lizzard, var stadig i fuld gang foran de 5-10 publikummer, der interesserede sig (måske var det mest pga. bandets kvindelige trommeslager).

Lizzard gav den hele armen med teenageangst-/grungerock inspireret af navne som Tool (eller måske nærmere A Perfect Circle) og Staind og deslige. Komplet med bassist med skihue på. Det var en besynderlig oplevelse, og forhåbentlig har Pike og co. ikke selv håndplukket disse bands, for i så fald er der da et eller andet, der har slået helt klik. Til gengæld spillede de meget højt. Faktisk så højt, at der nok burde have været en formynderisk svensk faderskikkelse til at trampe i gulvet, så vi koncertgængere ikke risikerede høreskade.

Ingen konfrontation

Netop volumen viste sig også at blive et problem under High on Fires koncert. Det var helvedes øredøvende. Men på dén dér måde, hvor der bare er skruet op for alt, og hvor resultatet er, at man ikke kan høre noget af, hvad der foregår, hverken på den ene eller den anden måde. Der blev dog også åbnet med den nye sag 'Serums of Liao', der genbruger gamle idéer fra tidligere sange som 'Anointing of Seer' og 'Waste of Tiamat', så det gjorde på dét tidspunkt mindre.

Det mest graverende var dog, at Pike virkede som en stor skygge af sig selv; han konfronterede ikke publikum med sine riffs som i gamle dage, men luntede nærmest pligtskyldigt frem mod scenekanten i ny og næ. Det var ret trist at overvære. Men det kan dog have haft noget at gøre med Kulturbolagets meget høje scene, der skærmede en del af for den publikumskontakt, der er uundgåelig på en mindre scene som Loppens. Et problem, der i øvrigt også prægede trioens koncert på Sweden Rock for nogle år siden.

Sublimt slæbende milepæle og dundrende korte sager

Heldigvis blev både lyd og selve koncerten bedre. High on Fire har netop genudgivet debutalbummet 'The Art of Self Defense', og dérfra stod de sublimt slæbende '10,000 Years' og 'Last' som milepæle i løbet af de 75 minutter, mens dundrende, kortere sager som 'Rumors of War' og 'Speedwolf' stod virkelig stærkt i koncertens anden halvdel.

Og endelig skal også nævnes det tonsende rifforama 'Fury Whip', der har udviklet sig til en lille nyklassiker inden for metallen, og afslutningsnummeret 'Snakes for the Divine', der blander AC/DC med velkendte High on Fire-signaturer som det Motörhead'ske og det Slayer'ske, er blevet til en af trioens signatursange, og den fungerede langt bedre live end på plade.

Til trods for alt dette var denne koncert dog milevidt fra de magtdemonstrationer, d'herrer tidligere har lagt navn til på Loppen. Til gengæld kan de kun blive bedre på søndag. Og som man kan læse her, så har High on Fire, som så mange andre metalbands, et specielt forhold til Christiania-spillestedet, og der er jo ikke mange kvadratmeter for Pike at bevæge sig på, så metalbulldozeren er formentlig (og forhåbentlig) mere leveringsdygtig på Staden end den var denne aften i Malmö.

Du kan naturligvis læse en reel anmeldelse af Loppen-koncerten i det næste nummer af Devilution, og som forsmag kan du se et par optagelser fra Malmö-koncerten lige hér: