Tilblivelsen af et morderisk mesterværk
Strychnos har lavet en milepæl i dansk musikhistorie. Vi var med i studiet, da de indspillede pladen sidste efterår.
Det er tidlig fredag aften i efterårsferien 2025. Udenfor er det mørkt og koldt, da jeg går langs Sortedamssøen og træder ind gennem porten til bygningen, hvor Ballade Studios ligger i en labyrintisk kælder, der også huser øvelokaler. Humøret er højt ved indgangen, hvor et par rappere suger på en pind, og et par gutter fra et metalband står og drikker øl.
Hvem end de er, så hilser alle venligt, og netop som jeg går ind, kommer Martin Leth ud fra studiet. De andre er lige i gang, udbryder han, så da vi går ind, hilser jeg hurtigt på Andreas Lynge og Lasse Ballade, der sidder ved mixerpulten og tracker guitarerne til Strychnos’ tredje plade ‘Forever in the Moment of Death’
På nær lidt soli og detaljer hist og pist, så er Andreas ved at være igennem, forklarer Martin, da vi sætter os tilrette i sofaen i lokalet, hvor trommerne også er sat op. Indspilningerne er startet en uge tidligere med Nis Larsen, der har indspillet trommerne over et par dage og er fraværende i aften, da han er taget på en velfortjent ferie med familien. Nis har overgået sig selv, fortæller Martin, der er i sprudlende og rastløst humør, og fortsætter.
Vi holder fri i morgen, og så er det ved at være for alvor min tur på søndag. Trommerne og guitarerne er klart det mest tidskrævende at indspille, så det er sådan lidt mærkeligt at sidde som en tiger i et bur, der gerne vil i gang.
Succes på succes
Det føles som om, at der er en ekstatisk stemning af selvsikkerhed i luften. Det er en bemærkelsesværdig kontrast til præcis tre år tidligere, da Martin et par uger før ‘A Mother’s Curse’ udkom i november 2022, havde inviteret pressen til lyttesession på debutpladen. Du var den eneste, der dukkede op, erindrer Martin, og jeg erindrer også godt, at stemningen var noget nedtrykt over, blot én enkelt journalist fra både mainstream og metalmedierne gad udvise interesse.
Men på sidelinjen fik Martin et opkald fra Ekstra Bladets Thomas Treo, der gerne ville høre nærmere om det her band, der on and off havde luret i undergrunden i to årtier og langt om længe havde fået indspillet en debutplade. En debutplade, som dansk kulturhistories mest berømte og berygtede anmelder, kårede som årets bedste udgivelse i Ekstra Bladet.
Treos begejstring smittede af. Jeg havde ikke hørt om Strychnos, før jeg læste Treos anmeldelse, fortæller Politikens Pernille Jensen i podcasten Lyden af Dansk Metals særafsnit om Strychnos. Siden er Strychnos også blevet Pernille Jensens darlings i Danmarks største dagblad. Og på Danmarks største metalfestival kulminerede succesen med en magisk midnatstriumf foran tusinder af mennesker på Copenhell i 2025 – endda mens bandets egen helt King Diamond spillede på samme tidspunkt.
(Triumf på Copenhell. Foto: Jacob Dinesen)
Selvtillid og selvmord
Succesen er ikke steget Strychnos til hovedet. Der er en sympatisk ydmyghed over frontmanden, men det er oplagt at spørge ind til, om opmærksomheden i medierne og den store ros debutpladen og efterfølgeren ‘Armageddon Patronage’ har modtaget, skaber et forventningspres under tilblivelsen af treeren. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod forklarer Martin.
Vi havde allerede skrevet ‘Armageddon Patronage’, før ‘A Mother’s Curse’ udkom. Så da vi gik i studiet med den, var jeg slet ikke i tvivl om, vi nok skulle lave noget, der var mindst lige så fedt. Jeg har også en enorm selvtillid omkring, at den nye vi er i gang med klart bliver vores stærkeste plade. Så hvis der et eller andet sted skulle være et pres, så bliver det elimineret af, at jeg har det sådan.
På ‘Forever in the Moment of Death’ er selvmord det gennemgående tema i teksterne. Pladen byder på ni numre og et interlude med kun guitar, som Andreas netop er i gang med at indspille, mens Martin taler videre om visionerne for pladen.
Der er ikke noget mere trist end at bare lave det samme igen og igen, men omvendt kan jeg da også selv blive fanagtig fornærmet over den skiftende rejse, bands som Paradise Lost og Samael har været på, forklarer Martin og uddyber:
Det handler mere om, at stilen ikke er låst fuldstændig fast for hverken os selv eller nogen andre, men er dynamisk og i løbende udvikling. Vi har numre, der er mere hidsige og intense, end hvad vi har spillet før, men så er der til gengæld også et par sange, der trækker i en helt anden retning og er mere stemningsfulde og melodiske.
Fan af genfortolkninger
I juni 2025 udsendte Strychnos 7-tommeren ‘Sig nærmer Døden’, hvor b-siden bød på en genindspilning af ‘God of Demise’ fra bandets første 7-tommer ‘Terror Lies Within’, der er helt tilbage fra år 2000. Den kreative lyst til genfortolkninger går igen på ‘Forever in the Moment of Death’. ‘Sig nærmer Døden’ kommer i en ny version og med et ekstra vers.
Vi var overhovedet ikke utilfredse med sidste indspilning, men som fan har jeg altid selv godt kunne lide, når bands genindspiller ting. Det her med lige at ændre nogle småting og lige tweake den, så den nye version forhåbentligt kommer til at lyde en tand federe end den forrige. Sådan en 7-tommer får heller ikke samme opmærksomhed. Der er måske en tiendedel eller en tyvendedel af de mennesker, der kommer til at høre vores næste plade, som overhovedet har opdaget, at den EP findes, forklarer Martin.
Kun resultatet tæller
‘A Mother’s Curse’ var primært komponeret af Martin og med bidrag fra tidligere medlemmer gennem tiden. Da Andreas kom med i folden, fik guitaristen frie hænder til at spore sig ind på Martin og Nis’ visioner, men selvfølgelig uden at gå radikalt til værks. “En fucking gave” og “gudsbenådet guitarist” kaldt de to andre Andreas, sidst jeg besøgte Ballade Studios under tilblivelsen af ‘Armageddon Patronage’. Samarbejdet har slået kreative gnister og Andreas stod for seks ud af de otte numre på ‘Armageddon Patronage’. På ‘Forever in the Moment of Death’ står Andreas bag alle ni numre, men udfaldet er stadig en kollektiv indsats, siger Martin, og fortæller at resultatet er det afgørende i processen.
Det er fuldstændig ligegyldigt, hvis hånd det og det riff kommer fra. Det handler om den bedste sang, slår Martin fast og fortæller, at de i processen har valgt en del numre fra.
Jeg har været lidt langsom i den her omgang og lavede tre sange, mens Andreas nåede at lave 14 eller 15. Så hørte vi demoerne en masse gange, og så har vi så valgt en sjat numre fra. Heriblandt var mine tre. Og jeg tror måske selv, at jeg har været den første til at vælge dem alle tre fra, da Andreas’ var langt federe.'
(Andreas i gang med 'Downfall', der kun består af guitar)
Nutidens væsentligste producer
Netop som vi taler om guitaristen, kommer Andreas og Lasse ind og slår sig ned i sofaerne. Fælles for alle fire her i lokalet er, at vi er midt i 40’erne og har fra barnsben hørt heavy metal og siden teenageårene passioneret dyrket black og death metal. Når Lasse siger til Martin og Andreas, at “den skal ha’ lidt Dissection”, så er de med på, hvad produceren mener. Det handler ikke om at plagiere svenskerne, men om at ramme den stemning, der kendetegner mesterværkerne ‘The Somberlain’ eller ‘Storm of the Light’s Bane’.
Lasse Ballade har slået sit navn fast som nyere tids vigtigste metalproducer i dansk musikhistorie og har sat sit aftryk på det seneste årtis roste udgivelser fra Solbrud, Konvent, Slægt, Halshug, Terminalist. Livsstilen er blevet levevejen. Det hele startede for mange år siden i Ungdomshuset, hvor en lydmand var så fuld under en koncert, at Lasse trådte til og begyndte at skrue på nogle knapper. Da han startede sit eget studie, brugte han i begyndelsen indtjeningen på udstyr og som udgifterne til at bygge studiet med tiden blev færre, har han i de seneste år kunne leve af sin forretning. Når man taler med Lasse, er der ingen tvivl om, han har fundet sit kald og lever og ånder for sit arbejde.
Det er da pissefedt at kunne sige, at man kan leve af at indspille black og death metal. Jeg er sikker på, at det er der ikke så mange andre, der kan i det her land, siger Lasse.
Strychnos' fjerde medlem
Siden debuten har Lasse tryllet sammen med Strychnos, og han omtales selv af bandet som det fjerde medlem. Samarbejdet viser blot, at musikhistorien gentager sig ved, at alle betydningsfulde bands har haft en fast og visionær producer i ryggen. Alice Cooper og Kiss havde Bob Ezrin i 70’erne. I 80’erne fandt Iron Maiden sammen med Martin Birch, AC/DC havde Mutt Lange, Metallica skabte magi sammen med Flemming Rasmussen, og i de sidste 25 år har Jacob Hansen været fast anker hos Volbeat.
Som venskabet har udviklet sig med årene er tilliden også vokset mellem parterne, fortæller Lasse. På spørgsmålet om, hvad der adskiller Strychnos fra andre bands, Lasse har arbejdet med, tænker han sig kort om, før han svarer.
Ud over at de er sindssyge dygtige musikere, så er det meget mærkbart, at det her ikke er et band, der spiller musik hver onsdag i øveren for at slippe væk fra konen og drikke nogle bajer.
Fascinerende indblik
Da klokken har passeret midnat, får vi et indblik i det store overblik, Lasse formår at have. Selvom det egentlig ikke er Martins aften, så foreslår frontmanden, om de ikke lige skal bruge 10 minutter på at få lagt de to sidste linjer til nummeret ‘Murdering to Die’.
Jeg sætter mig bag Lasse inde ved mixerpulten, mens Martin med dyb korstemme synger Murdering to die / A Divinely ordained Death / Hear their cries / As we draw last breath.
Optagelsen kræver kun fem sekunders vokal, men de forventede 10 minutter forvandler sig til 40 minutter, hvor Lasse uafbrudt guider Martin gennem tonsvis af takes.
Du er for langt væk fra mikrofonen.
Træk lidt længere på Murdering.
Lidt op. Du rammer den ikke.
Det lyder af helvede til.
Prøv lige den samme igen.
Skide godt. Bare kør den et par gange.
Jeg kan ærligt slet ikke høre forskel på de mange takes. Bag glasset ligner Martin også selv en, der har mistet overblikket, men det behøver han heller ikke. Lasse har helt styr på, hvad han skal bruge. Det er fascinerende at overvære. Det er som at se et stort vægmaleri blive skabt af en kunstner, der har tænkt over hvert eneste penselstrøg, men hvor det er den samlede sum af detaljerne i strøgene, der skaber magien for tilskueren. Intet er tilfældigt.
(Lasse og Martin bag ruden i gang med 'Murdering to Die')
Alt kan spilles live
Mens Martin kommer ind til Lasse for at høre resultatet, sætter jeg mig ind i sofaen til Andreas, der hele aftenen og stadig her om natten har fuld fokus på at komme i mål med guitaren. Andreas sidder koncentreret og stirrer ind i sin laptop, og jeg spørger ind til, hvad der foregår på skærmen.
Når jeg skriver numrene, så har jeg indspillet dem på computeren. Du kan se, at der ligger flere spor her. Så når vi er her i studiet, og indspiller så mange numre på få dage, så har jeg pc’en med, så jeg sikrer mig, at der ikke bliver glemt noget, forklarer Andreas.
Da Mayhem udsendte ‘Esoteric Warfare’ i 2014 måtte de erkende, at pladen var endt med at være så teknisk kompliceret, at bandet kun var i stand til at løfte et par enkelte numre live. Jeg spørger derfor Andreas, om det er tilfældet med nogle af Strychnos’ numre. Eksempelvis har de stadig til gode at spille et fedt nummer som ‘Pale Black Birds’ live. Men det er ikke årsagen, forklarer Andreas.
Der er ikke nogen numre, vi ikke ville kunne spille live. Det handler mere om, at vi vælger ud fra, hvad der fungerer live. Jeg synes, der er nogle numre, hvor man bare næsten kan mærke, det der, det bliver live totalt fedt at spille. Og så andre, hvor man tænker, at det er mere et albumnummer.
På orlov med Myrkur
Mens Lasse smutter rundt om hjørnet på Nørrebrogade efter natmad og kolde forsyninger, kommer Martin tilbage i sofaen, og vi kommer ind på, hvad fremtidsplanerne er. Ambitionen er at skrue ned for koncerterne i Danmark og op for shows i udlandet. Men det er altid en udfordring for bands at kombinere tourlivet med hverdagsjob og familie. For Andreas er det ikke et problem med Strychnos, men fortæller, at han tidligere har oplevet, hvordan hans arbejde med logistik og indkøb på Rigshospitalet kolliderede med tilværelsen som musiker.
For en del år siden spillede jeg sammen med Myrkur, og der blev jeg nødt til at tage tre måneders orlov, fordi vi spillede så mange shows i udlandet. Men med Strychnos er det jo mest one off-shows her og der, så det er der ingen udfordringer i, forklarer Andreas.
Passion over penge
Det med at spille i udlandet kender Martin i særdeleshed til. Fra foråret 2024 og et års tid frem tog Martin et års orlov fra arbejdet som gymnasielærer. Friheden blev blandt andet brugt på en decideret verdensturné på tre kontinenter med Undergang, som han også er bassist i. Med indtægter fra Strychnos og Undergang blev musikken en levevej. Men det var på godt og ondt, fortæller Martin, der nu er vendt tilbage på deltid som gymnasielærer.
Jeg kunne godt have fortsat et par år mere, og jeg er slet ikke i tvivl om, at musikken kunne forblive en levevej. Men det ville kræve, at vi skulle spille rigtig mange koncerter hvert år. Og med seks forskellige bandkammerater i Strychnos og Undergang, så har de jo ikke samme lavine af muligheder, som jeg har, siger han og fortsætter:'
Overraskende nok, så begyndte jeg også at savne mit arbejde. Jeg kan godt lide mit liv som gymnasielærer, og det er faktisk rart at komme et sted, hvor det hele ikke handler om musik.
Udover den tryghed, der er i en fast indkomst fra deltidsarbejdet, så giver det også friheden til at Strychnos forbliver et band, der eksisterer i form af passion og ikke af penge og pligt, som Martin uddyber:
Når vi ikke gør det her for pengenes skyld, så har vi den luksus, at vi kan sige nej til koncerter, vi ikke lige kan se os selv stille op til. Der er jo noget positivt i, at vi ikke skal sælge ud af vores sjæl og være sponsoreret af Monster Energy. Jeg tror faktisk, det ville dræbe noget af min lyst til musik, hvis det blev et arbejde og en sur pligt.
Et år senere
Det er efterårsferien 2026. Det er meningen, at ‘Forever in the Moment of Death’ skulle udkomme, men af årsager ude af bandets hænder, er pladen skubbet til 19. februar 2027. Da jeg hører pladen her fire måneder før release, så må jeg erkende, at resultatet overgår selv de høje forventninger. ‘Forever in the Moment of Death’ er en milepæl i dansk metal og især Lasses produktion er out of this world. Læs anmeldelsen til februar. Kan du ikke vente, så spiller Strychnos pladen fra start til slut på Beta den. 21. november.
(Artwork lavet af Phoebus Moreleón)

