At The Gates brændte Kulturbolaget ned
Populær
Dødsmetalpionererne i At The Gates viste imponerende form og styrke på en rygende varm aften i Malmö.
Bedst som Morbus Chron er kommet i gang med deres let usikre opvarmningssæt, begynder alt pludselig at hyle, musikken stoppes, og lyset tændes. Brandalarmen er gået. Forvirring. Scenevagter og sikkerhedsfolk springer til og får gennet folk fra varmen og ud i Malmös ubarmhjertigt bidende novemberkulde. Trods alt bedre end at dø af røgforgiftning, men alarmen viser sig heldigvis at være falsk, og efter fem-ti minutter i kulden ledes folk ind i Kulturbolagets varme igen, hvor Morbus Chron får lov at spillede deres doomede dødsblack til ende. Først efter sættet er overstået, får vi at vide, hvad der er sket.
En let dramatisk start på Devilutions tur over sundet, som havde til formål at teste formen på mægtige At The Gates, gudfædrene til moderne melodisk dødsmetal, som nu ikke blot er genforenet for et par nostalgiske engangsforestilinger, men som er genopstået som regulært turnerende orkester og tilmed med en spritny og aldeles glimrende plade at tage afsæt i.
Som et spark fra en bryggerhest
Det blev der med 'Death and the Labyrinth', pladeåbneren fra den nye 'At War With Reality', et nummer, der kombinerer fart og melodi med et groove-stykke midtvejs, der rammer som et spark fra en bryggerhest. Knap havde det udsolgte KB fået de knyttede næver ned, før angrebet fortsatte med det genredefinerende nummer 'Slaughter of The Soul' fra den efterhånden 19 år gamle legendariske udgivelse af samme navn. Knyttede næver og fællessang fortsatte med 'Cold', som kun fik stemningen yderligere i vejret på det tætpakkede spillested.
Titelnummeret fra 'At War With Reality' var nemt at holde af med dets fængende melodi, nakkebrækkende rytmik og pumpende groove. Et nummer, som uden tvivl bliver en fast del af live-repertoiret fremover.
Råt og rutineret
Bandet virkede opsatte og tændte på at levere, og især Tomas Lindberg fungerede glimrende som overskudsrig indpisker, selv om der ikke skulle en stor indsats til for at animere den fremmødte skare, som gjorde, hvad de kunne for at sætte scenevagterne på arbejde med utallige forsøg på stagediving og crowdsurfing (det må man naturligvis ikke i Sverige, da det jo kan være farligt ...). Lindbergs karakteristiske øresønderrivende skrig har med årene fået en mere ru og raspende karakter, og showmæssigt blev varen leveret med stor indlevelse og en god kontakt til publikum. Karakteristisk for Björler-tvillingerne var det klart bassist Jonas Björler, som agerede mest, mens bror Anders og Martin Larsson på guitar så ud til at befinde sig fint med at 'passe butik' i højre og venstre side af scenen. Sammenspillet fungerede koncerten igennem helt upåklageligt. Holdt i skak af det menneskelige tærskeværk Adrian Erlandsson, som også har basket tønder i The Haunted og Cradle of Filth, blev alt leveret stramt og ramte skarpt og tungt som en nyhvæsset skovhuggerøkse.
Gamle hits og nye perler
Sættet havde naturligt nok vægt på bandets altoverskyggende udgivelse, mesterværket 'Slaughter of the Soul', hvorfra vi også fik perler som 'Suicide Nation', World of Lies' og albumåbneren 'Blinded By Fear', der som det første ekstranummer bragte folk i ekstase. Der var også blevet plads til en håndfuld af de bedste fra 'At War With Reality', hvilket slet ikke var skidt. De numre fungerer flot live, selv om genkendelsens glæde ved disse numre naturligvis manglede hos publikum. Endnu ældre hits som 'Terminal Spirit Disease' blev også luftet sammen med 'Kingdom Gone', det næstsidste nummer inden ballet blev lukket med den flot melodiske 'The Night Eternal', som sammen med 'Kingdom Gone' dog formåede at tage gassen en smule af ballonen.
Bortset fra det, var det nu en herlig aften hinsidan, hvor vi blev beværtet med svensk dødsmetal fra øverste hylde. Udover Morbus Chron listede også svenske Grave et solidt og velspillet opvarmningssæt ind. Men vigtigst af alt: Det endte med at være At The Gates, der brændte Kulturbolaget ned, og vi fik oplevet ved selvsyn, at bandet er i fremragende form til sommerens festivaler. Læser I med, Copenhell?