WOA’22: Amerikansk weltschmerz
Cattle Decapitation gav en opvisning i grindcore, hvor fokus stadig er på deres seneste plade. Wackens publikum nød hvert øjeblik, som var det deres sidste.
2. Vulturous
3. Bring Back the Plague
4. One Day Closer to the End of the World
5. Forced Gender Reassignment
6. Plagueborne
7. Finish Them
8. Time's Cruel Curtain
9. Death Atlas
Amerikanske Cattle Decapitation har været en favorit på redaktionen i flere år, og deres koncert på Wacken Open Air 2022 ændrer ikke ret meget ved det. Endnu engang må vi bøje os i støvet og give dem topkarakter for en koncert, der bare sad lige i skabet. Det er lige før, det er ved at blive pinligt.
For nok var der godt vejr og solen stod højt, men bandet fra San Diego formåede alligevel at ændre stemningen til det dystopiske univers, de synger om på deres plader. Om hvordan mennesket er en parasit på kloden og, fuldstændig ubevidst og viljeløst, er ved at konsumere denne og gøre den ubeboelig for selvsamme parasit. Det har de gjort til perfektion på deres tre seneste plader, ’Monolith of Inhumanity’, ’The Anthropocene Extinction’ og den nyeste ’Death Atlas’ fra 2019. Titlerne alene giver et meget godt indblik i Cattle Decapitations dystre og menneskefjendske terræn i teksterne.
Det var den tyske forfatter Johann Paul Friedrich Richter, der i sin posthumt udgivne bog ’Selina’ introducerede verden for begrebet weltschmerz. Følelsen af, at den fysiske virkelighed aldrig rigtig kan leve op til den åndelige. Hvordan skuffelsen over tingenes tilstand i verden lægger sig som et åg over ens tanker og forvitrer krop og sind. En art depressiv tankegang over den uretfærdighed, der er i verden, såvel historisk som nutidig samt måske netop udsigten til, at det aldrig bliver bedre. Et sort livssyn, der rent mentalt næppe gør den enkelte underværker. Tværtimod.
Ikke desto mindre er det mere eller mindre det, Cattle Decapitation brøler om. Uretfærdighederne, krigene, det formålsløse forbrug, der brænder kloden op. Listen er lang, og vi mennesker er skyld i det hele.
Således gik Wackens publikum ind til opgaven med at få serveret livets elendigheder direkte fra scenen af forsanger Travis Ryan, der stadig er fikspunktet når Cattle Decapitation giver koncert. Han brølede sig denne fredag gennem mestendels sange fra førnævnte ’Death Atlas’, samt en enkelt sang fra de to forrige plader. Sangen fra ’Monolith of Inhumanity’ blev dedikeret til alle dem oppe foran scenen, der holder det ægte, og sørger for at moshpitten aldrig stopper.
Mange i publikum var da også villige til at ofre sig i en god sags tjeneste. Så pitten blev holdt i kog, og resten af publikum lod sig crowdsurfe hen over masserne og blev opslugt af sikkerhedsfolkene i dybet mellem publikum og scene. En rituel ofring af den enkelte. Der dog hurtigt genopstod ude til højre for scenen og tog turen én gang til.
Travis Ryan brølede bistert med tungen hængende skævt ude af munden. Det er hans helt egen stil, og er hans måde at få lydene rigtigt ud på. Med sig havde han sin mangeårige makker Josh Elmore på guitar, og de havde selskab af de to relativt nye bandmedlemmer Belisario Dimuzio på rytmeguitar og bassist Olivier Pinard. De kom med kort før udgivelsen af ’Death Atlas’ og som enhed spillede de rigtig godt sammen her på Wacken. Med Dave McGraw nærmest stoisk sikker på trommerne, blev publikum guidet sikkert gennem sangene, og der hvor denne anmelder stod, lige midt i publikum, var lyden rigtig god.
Vi kan kun begræde, at bandet ikke nåede forbi de danske festivaler denne sommer. Her kigger vi med lidet flatterende øjne i retningen mod Roskilde, Copenhell, Metal Magic osv., der jo da sagtens kunne have lagt sig i selen for at få serveret denne gang fantastisk veludførte grindcore med et mindst lige så deprimerende budskab. For selvom det handler om hvor forfærdelige vores race er for os selv og kloden, så er der alligevel noget livsbekræftende over at se det så vel modtaget af publikum.
Hvis man vover en snert af optimisme midt i infernoet af grindcore og mismod, så er det, at Cattle Decapitation pønser på at udgive en plade i starten af 2023. Måske det kan lokke dem til vores breddegrader igen snarest muligt. For på Wacken Open Air 2022 viste de, at de stadig er i topform. Lad os nå at få se i Danmark inden jorden går under!