Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Slået af sol og søndag

Updated
TR5_2790 copy
TR5_2699 copy
TR5_2252 copy
TR5_2450 copy
TR5_2474 copy
TR5_2651 copy
TR5_2751 copy
TR5_2361 copy

Den danske kvartet kæmpede med næb og klør, gjorde brug af alt deres internationale Covid-erfaring, men måtte trods hård arbejde, se sig slået af anmelder-klichéen over alle klichéer.

Kunstner
Spillested
Dato
20-06-2021
Fotograf
Peter Troest
Karakter
3

Hvis der er et dansk metalband, der har erfaring indenfor koncertafvikling under Covid-19-forhold, så er det Ghost Iris. Som nært eneste band var de på tour i udlandet sidste år, hvor de spillede en række, bænkede koncerter i Tyskland - som opvarmning for Jinjer. Den danske kvartet her erfaringen og det var ditto hvad vi oplevede søndag aften på Hotel Cecil.

Tidligere i år afholdte bandet release-koncert på Beta, for deres 4. fuldlængde udgivelse, ‘Comatose’. En intim koncert, med plads til få siddende gæster. Af samme årsag føltes aftenens koncert som en version to release-koncert, med plads til godt og vel det dobbelte - endda med størstedelen af pladserne i den intime sal solgt.

På papiret var der altså et solidt grundlag,for en succesfuld aften, og en dansk metalcore-oplevelse af de helt store. Bandets meritter taget i betragtning, er det svært at pege på et andet danske band, der har opnået tilsvarende inden for genren. Ghost Iris er en af meget få danske metalcore-successer.

Det understregede aftenens koncert fint, men det var ikke uden udfordringer.

En mytologisk start
Lidt over kl. 20 fandt Sebastian Linnet plads bag trommerne og publikum kunne forventningsfuldt lægge øre til introen fra bandets seneste plade. Vel vidende, at et af pladens bedste numre med stor sandsynligvis ville være næst i rækken. Derefter fik vi netop det inferno af et bombardement som ‘Desert Dread’ er. Naturligvis med Mark Hunter samplet og Daniel Leszkowicz iført en Chimera shirt, der må have et to-cifret antal år på bagen. En visuel perfekt start.

Det sagt, var det også lidt af et lydmæssigt inferno, hvor det hele sejlede lidt i Hotel Cecils mørke. En rå og unødvendig kaotisk start, hvor alle lige skulle finde hinanden - især det vokalmæssige, hvor Jesper Vicencio Gün indledningsvist var meget svær at tyde - trods samplet vokal.

Det var heldigvis småting, der ikke satte en stopper for danskernes performance på scenen. Efter et par numre indfandt roen sig og publikum kunne for alvor nyde de tunge breaks, de solide riffs, den buldrende dobbeltpedal og Güns vokalfraseringer, der blev leveret gennem en perlerække af bandets bedste og nyeste.

TR5 2571 copy

Perfekt disponering
Netop setlisten var markant anderledes end tidligere koncerter med kvartetten. Der er ingen tvivl om, at ‘Comatose’ har givet kvartetten et markant løft, med en håndfuld mere end solide metalcore-kompositioner. Numre der for alvor giver kant i live-kontekst. Derfor var det også veldisponeret, at holde fokus på netop den seneste udgivelse, krydret med sange fra forrige, ‘Apple of Discord’ (2019). Et stærkt og fokuseret valg af bandet - om end muligvis en skuffelse for publikum, der helt måtte undvære numre fra ‘Blind World’ (2017) og kun fik ‘Parallel Passage’ fra debutpladen.

Netop førnævnte nummer beviste dog, hvorfor aftenens setliste-disponering var den rette for bandet. Den djenttunge banger, virkerede ude af trit med tiden og vidste man ikke bedre, kunne man foranledes til at tro, at nummeret var et cover af et andet band. Ghost Iris har en markant anderledes lyd i dag end dengang. En mere personlig lyd, der specielt høres af de seneste to udgivelser.

Den overlegne cardio-demonstration
Det lod heller ikke til, at publikum bekymrede sig specielt meget om setlisten - de fik også mere end rigelig. Masser af muligheder for at vride nakkerne af led fra en siddende position. Med numre som ‘Cold Sweat’, ‘Papertiger’, ‘Cult’ og den afsluttende tornado i ‘The Rat & The Snake’, burde temperaturen være på det maksimale, begrænsningerne taget i betragtning. Men det var publikum ikke helt i humør til.

For at tage hånd om en af klichéerne, så var der i høj grad søndagsstemning blandt publikum. Bandet gjorde sit - og den markante erfaring medførte et eksemplarisk sceneshow. Nicklas Thomsen og Leszkowicz udførte en mindre cardio-demonstration på scenen, i en sådan grad, at det næsten fik sveden frem på panden, hos det siddende publikum. Tilsvarene gjorde Gün sit for at fastholde gæsternes interesse, opildne publikum og skabe lidt koncert-stemning. Det var et hårdarbejdende band, der havde en umulig opgave foran sig.

Trods en velsammensat setlist, en powerperformance og afsluttende velbalaceret lyd, lykkedes det ikke kvartetten, at løfte det søndags- og soltrætte publikum og skabe det liv af intensitet som bandet og dets kompositioner fortjener. Det sagt, kan Ghost Iris se sig mere end tilfredse med aftenens koncert.

TR5 2856 copy